Video : Tipsbladet
Superliga

Jan Bech Andersen: Det er uvirkelige tider

Brøndby-ejer Jan Bech Andersen er ked af den aktuelle situation, men han hæfter sig ved, at mange lider mere end Brøndby IF og øvrige klubber rundt om i verden. Lige nu kommer fodbolden i anden række.

Fodboldklubber lider rundt om i hele verden, og Brøndby IF er ikke nogen undtagelse.

Den økonomisk trængte klub går glip af rigtig mange millioner, mens fodbolden ligger stille, og i sidste uge tog Brøndby det samme skridt som de fleste andre klubber i dansk fodbold og sendte størstedelen af medarbejderne - minus spillertruppen - hjem med støtte fra den trepartsordning, regeringen har vedtaget sammen med arbejdsmarkedets parter.

Mandag fastslog statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at Danmark i første omgang forbliver lukket frem til efter påske, og dermed går der stadig flere uger, før fodbolden kan genoptages. Umiddelbart er det svært at tro på, at der vil blive spillet Superliga-fodbold i løbet af april. 

Læs også:Brøndby-bossens transfer-tanker: Markedet har trukket sig lidt

Det gør naturligvis også ondt på Jan Bech Andersen, der hverken kan gøre fra eller til, mens udbruddet af coronavirus har lammet det meste af verden.

I en mail til tipsbladet.dk skriver Brøndby-ejeren:

- Det er triste tider, hvor fodbold jo i det aktuelle verdensbillede er totalt irrelevant, når folk bliver syge og betaler den ultimative pris og desværre går bort. Vi går bogstaveligt igennem uvirkelige tider, hvor ingen af os ved, hvad der sker i morgen. Som vi allerede har meldt ud, har vi på lige fod med andre Superliga-klubber hjemsendt personalet.

Læs også:Brøndby melder ud: De fleste ansatte er sendt hjem

- Derudover tager vi løbende alle de forholdsregler, vi kan, og tilpasser os situationen. Dette gør ondt på tværs af alle fag og brancher, så det nytter ikke, at vi sætter os over i hjørnet og føler os specielt forudrettet. Dette er en opgave, hvor hele samfundet må kæmpe sammen og hjælpe hinanden.

- Vi må håbe og bede for Danmark og resten af verden, at corona kommer under kontrol inden for en overskuelig fremtid.

Med to runder tilbage af grundspillet indtager Brøndby IF fjerdepladsen i Superligaen. De blå-gules første opgør på den anden side af corona-pausen er på hjemmebane mod SønderjyskE. 

Læs også:Svenn Crone drømmer om at vende tilbage til Brøndby IF

Læs også:Kamil Wilczek er gået i stå: Vi tror stadig på ham

Læs også:Som de første i Sverige: Frederik Holst må ned i løn

Læs også:Anthony Jung-agent: Der kommer ikke transfers som de seneste par år

Læs også:Avis: 100 millioner kroner står og falder med Superligaens afvikling

Læs også:Har været rygtet til Brøndby: Nu vil jeg væk