Den tidligere landsholdsspiller Jakob Poulsen stoppede i slutningen af den seneste sæson sin karriere. Derefter meldte han ud, at han havde ambitioner om at gå trænervejen, men hidtil har ingen bidt på krogen.
Det fortæller han om i et interview på Spillerforeningens hjemmeside.
Læs også:Træner om supertalentet Pione Sisto: Jeg var nødt til at lære ham det
Her peger han på, at han ikke har opgivet planerne, og at han sigter efter en klub med et fuldtidssetup. I den forbindelse erkender han da også, at det højeste, han kan opnå lige nu, er et job som assistenttræner i en Superliga-klub.
I forbindelse med den manglende trænererfaring mener den tidligere FC Midtjylland-anfører dog, at han har været som en træner på banen i en del år.
Læs også:Alt om FC Midtjylland: Hvis det ikke er i stykker, så lad være med at reparere
- Det er heller ikke 100 procent for sjovt, at jeg siger, jeg har været træner de sidste mange år som spiller. Jeg føler lidt, jeg har været meget med omkring det taktiske og været med til at tage nogle beslutninger, og jeg føler, jeg har nogle kompetencer specielt omkring det tekniske og taktiske, som jeg kan bruge fornuftigt som træner, siger han og fortsætter:
- I mange år synes jeg, jeg har været dygtig til at få holdet til at fungere inde fra banen, og så synes jeg, det er spændende at se, om jeg også kan få holdet til at fungere udefra. Det ser jeg som en udfordring, lyder det fra Jakob Poulsen.
Han afslører desuden også med et grin, at det eneste tilbud, han har fået har handlet om et U12-hold i Bording.
Læs også:Før FC Midtjyllands skæbnekamp: 10 markante problemer i Europa
Læs også:Brian Priske roser unge spillere: Vi har fået en ekstra sult ind
Læs også:FCM med selvtillid før Youth League-kvartfinale: Går efter at vinde turneringen