Andre klubber fiskede efter Jakob Michelsen: OB sagde nej
Foto: Getty Images
Superliga

Andre klubber fiskede efter Jakob Michelsen: OB sagde nej

Jakob Michelsen har fået flere andre tilbud, mens han har været cheftræner i OB.

Jakob Michelsen har været cheftræner i OB i godt to år, men undervejs har han haft flere muligheder for at forlade klubben. Det afslører han i et interview med podcasten Stemmer Fra Ådalen.

Derfor tager den tidligere SønderjyskE- og Hammarby-boss det også helt roligt i forhold til sin kontraktsituation. Jakob Michelsens aftale med OB udløber efter den kommende sæson.

- Jeg har ikke hørt noget fra OB, men omvendt er jeg ikke bekymret. I min tid i OB har jeg fået fem-seks henvendelser udefra. Noget af det var også så interessant, at det gik videre til OB, som så sagde nej. Helt skidt kan det ikke være i forhold til, at de er glade for at have mig her. Jeg er glad for at være her og nyder at være sammen med min stab og arbejde med spillerne.

Læs også:Salgsligaen: FC-klubberne topper, mens Brøndby og AGF flopper

- Jeg kører glad på arbejde hver eneste dag, og jeg er ikke bitter over, at OB sagde nej. Jeg er glad for at være her. Det er helt fair, for sådan er det at have en kontrakt: Hvis man bliver fyret, får man sin løn, og hvis der kommer andre og vil have en, kan klubben sige nej. Det er der ikke noget odiøst i, siger Michelsen til Stemmer Fra Ådalen og fastslår, at der har været henvendelser fra både danske- og udenlandske klubber.

På et tidspunkt i løbet af den kommende sæson skal Jakob Michelsen og OB finde ud af, om samarbejdet skal fortsætte, eller om der skal nye kræfter på trænerbænken.

Lige nu har han svært ved at sige, hvad han hælder til, selv om han understreger, at han er glad for at være i OB.

Læs også:Kan gøre som Robert Skov: Ajax overvejer Kudus i forsvaret

- Der skal to til tango, og jeg kan ikke sige, om jeg vil fortsætte, før jeg kender præmisserne. Jeg nyder at komme på arbejde, og et kontraktudløb giver jo begge parter mulighed for at se, om det er det rigtige, eller om man skal prøve noget andet. Kontraktudløb er bare en naturlig del af at være fodboldtræner eller fodboldspiller, lyder det fra Michelsen.

OB-træneren uddyber:

- Hvad er det for nogen målsætninger, man arbejder under? Hvad er det for nogle præmisser? Hvad er det for nogle målsætninger? Hvor vil man gerne hen som klub, spiller, træner, som menneske? Det handler ikke bare om at sige, om man vil fortsætte eller ej. Jeg er glad, når jeg møder ind i klubben hver eneste dag, så der er ikke noget hemmeligt eller odiøst i det. Det er som det er. Der er ni måneder tilbage af min aftale.

Jakob Michelsen har foreløbig stået i spidsen for OB i 80 kampe. Han har et pointsnit på 1,46.

Læs også:FC Midtjyllands kamp mod Lyngby rykkes

Læs også:Casper Sloth om klubjagt: Danske klubber var inde i billedet

Læs også:Efter vildt comeback: Lyngby slår Helsingør i test