Vasalund rykkede lige nøjagtigt ikke op fra Ettan Norra, den tredjebedste svenske række, men 22-årige Elias Durmaz formåede alligevel at skille sig ud.
Kantspilleren, hvis bror er den tidligere svenske landsholdsspiller Jimmy Durmaz' bror, scorede således hele 14 gange i 28 optrædener.
Elias Durmaz har af den grund været kædet sammen med svenske klubber som Djurgården, AIK, IFK Göteborg og IFK Norrköping, og Vasalund-sportschef Chengis Rehman udtalte i sidste uge, at Durmaz sandsynligvis havner i en stor Allsvenskan-klub.
Men der er også en dansk bejler. Det erfarer FotbollDirekt, som onsdag aften beretter, at Björn Wesström og OB er interesseret i Durmaz.
Elias Durmaz forventes at koste mellem 1,37 og 1,71 millioner kroner. Hans kontrakt udløber imidlertid ved udgangen af 2023, så Vasalund skal snart sælge profilen, hvis de vil tjene penge på ham.
Elias Durmaz har også en fortid i Syrianska FC og Hammarbys ungdomsafdeling.