Video : Tipsbladet
Superliga

Jacob Friis åben for retur til AaB når familielivet tillader det

Den tidligere AaB-cheftræner Jacob Friis kan sagtens se sig selv i klubben igen.

I løbet af efteråret valgte Jacob Friis at træde tilbage som cheftræner i AaB for at hellige sig til familielivet, hvor den ene datter er ved at komme sig efter en transplantation og et kræftforløb.

Dog er han ikke færdig med at være i fodboldverdenen, og det kan da også godt blive til en retur til AaB igen, fortæller han i Offside på TV3+ mandag aften.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Jess Thorup er ved at sætte sit præg på FCK

- I en eller anden rolle ja, men jeg skal ikke være cheftræner der. Måske om 15 år. Men det er ikke nu. Det kommer an på om, der er nogen, der kan bruge ens kompetencer på et tidspunkt, når familielivet tillader det. Om det er AaB eller et andet sted må tiden vise, fortæller Friis

Han peger desuden, at han har fået blod på tanden fra sin tid som cheftræner i Aalborg-klubben. Det kan dog også blive som noget andet end netop træner, påpeger han.

Læs også:Norsk politi åbner sag mod Solbakken for karantænebrud

Endvidere oplyser Jacob Friis, at det ikke har været nemt for ham at holde øje med, hvordan det er gået for AaB siden han stoppede i klubben.

- Det er så vanvittigt svært, så jeg har faktisk valgt ikke at kigge så meget den vej. Jeg havde godt nok været nede og overvære en kamp i Herning, da AaB spillede mod dem. Men jeg har faktisk ikke set de andre kampe fuldt ud. Det har været med et halvt øje.

I AaB har man siden Friis' afsked haft Peter Feher som midlertidig cheftræner, indtil en endelig løsning er fundet.

Læs også:Superliga-klub præsenterer blodrøde tal: Et regnskabsår, vi aldrig glemmer

Læs også:Medie: AaB-træneremne er i fare for at blive fyret

Læs også:Danske spillere og træner hædres: Nomineret til store priser i Sverige