Video : Tipsbladet
Superliga

Ishak rygtet til flere Superliga-klubber: Positivt at jeg snart er gratis

Mikael Ishak er transferfri til sommer, og den tidligere Randers-angriber er eftersigende et varmt navn i flere danske klubber.

Ifølge det svenske medie FotbollDirekt.se er den tidligere Randers FC-bomber Mikael Ishak på blokken i både FC Midtjylland og Brøndby IF, og BT skrev for et par måneder siden, at OB og AaB også viser interesse. 

Det er tydeligvis ikke gået i glemmebogen, hvad Mikael Ishak præsterede på de danske fodboldbaner fra 2014 til 2017, hvor han tørnede ud for Randers FC. I 71 Superliga-kampe noterede svenskeren sig for 31 mål, og det sendte ham videre til tyske FC Nürnberg.

Læs også:Medie: Brøndby og FCM jagter tidligere Superliga-profil i Tyskland

Nu er han efter alt at dømme snart færdig i 2. Bundesliga-klubben, hvor hans kontrakt udløber 30. juni, men han har lige nu svært ved at forholde sig konkret til fremtiden.

- Det er klart, at det er uvist. Hele Europa er på standby, og ingen ved, hvad der sker. Man kan se positivt og negativt på det - det positive er, at jeg er gratis til sommer, og flere klubber har måske ikke råd til at betale en transfersum. Det negative er, at ingen ved, hvordan markedet bliver, og hvad klubberne har at gøre med, siger Mikael Ishak til FotbollDirekt og tilføjer:

Læs også:Avis: Også OB og AaB har vist interesse for svensk bomber

- Jeg skal give alt her til sidst, og det er vigtigt for mig at vise, at jeg er den gamle Mikael Ishak, og at jeg kan score mål. Men muligheden for spilletid er nok ikke så stor - jeg tror, jeg har spillet 130 minutter totalt i denne sæson. Min kontrakt udløber, og jeg vil gerne prøve noget nyt. Jeg vil gøre alt for at vise, at jeg fortjener at spille, og så må vi tage den derfra.

FC Nürnberg er på en skuffende 14. plads i 2. Bundesligaen, og Mikael Ishak har blot været på banen i seks ligakampe uden at finde vej til netmaskerne. 

Læs også:Ærgerlig museumschef: Vi er tættere på fællessang end fodbold

Læs også:SønderjyskE-profil: Har set alt med Russel Crowe og Eddie Murphy

Læs også:Brøndby sælger støttetrøjer i tusindvis: Viser ekstrem grad af loyalitet