Irriteret Brøndby-træner: Det er noget pjat
Foto: Getty Images
Superliga

Irriteret Brøndby-træner: Det er noget pjat

Niels Frederiksen er dybt forundret over, at Sigurd Rosted har fået en ekstra spilledags karantæne for at smadre en rude.

Sigurd Rosted er af Fodboldens Disciplinærinstans blevet tildelt en ekstra spilledags karantæne, fordi han smadrede en rude på Brøndby Stadion efter at have modtaget et rødt kort mod FC Midtjylland i opgøret den 24. oktober.

Den vurdering er bestemt ikke blevet taget godt imod på Vestegnen, og Niels Frederiksen er en del af koret. Det fastslår Brøndby-træneren over for BT.

Læs også:Smadrede glasdør: Brøndby-spiller får ekstra karantænedag

Den ekstra karantænedag betyder, at Sigurd Rosted ikke er med, når Brøndby møder OB på søndag, og ifølge de blå-gules træner er det på et meget tyndt grundlag.

- Jeg synes, man skal huske på, at fodbold er følelser. Hvis det udvalg, der kalder sig Disciplinærudvalget synes, vi skal tage det ud af fodbolden, så dræber vi fodbolden. Den bliver kedelig. Jeg synes da også, det, Sigurd får lavet, er noget rod. Han skal ikke gøre det, men skal det koste en karantænedag ekstra? Det synes jeg ikke. Jeg synes, det er noget pjat, siger Niels Frederiksen til BT.

Læs også:Ekstra karantænedag til Rosted: Her er begrundelsen

Sigurd Rosted modtog to gule kort - og dermed rødt - i opgøret mod FC Midtjylland, og det var det andet af slagsen, der gjorde nordmanden så oprevet, at det gik ud over en rude på Brøndby Stadion. Forsvarsspilleren fastslog efter kampen, at han nok skal betale for en ny rude, hvis han bliver bedt om det. 

Også Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen undrer sig over den ekstra spilledags karantæne til Sigurd Rosted. Hør hans vurdering i videoen i toppen af artiklen.

Læs også:Revser Brøndby-spillers opførsel: Hvor pokker er vi henne?

Læs også:Carlsen: Brøndby-profil slap heldigt fra dommer-skub

Læs også:Brøndby-spillers ekstra straf skaber undren: Det ser underligt ud