Interessen er konkret - byder på SL-stjerne i dag
Foto: Getty Images
Superliga

Interessen er konkret - byder på SL-stjerne i dag

Der bliver budt på Superliga-profilen i dag.

FC Midtjylland kan onsdag se frem til at modtage et bud på Gustav Isaksen fra Feyenoord.

Det erfarer det normalt troværdige Feyenoord-fanmedie 1908.nl.

De hollandske mestre er tidligere i sommerens transfervindue blevet kædet sammen med Superliga-topscoreren fra sidste sæson, og da AC Milan, som også har været sat i forbindelse med Isaksen, i stedet henter Samuel Chukwueze i Villarreal, ser Feyenoord nu sit snit til at købe FCM-stjernen.

I Rotterdam-klubben kan Isaksen komme til at erstatte Alireza Jahanbakhsh, der tiltrækker sig interesse fra Toulouse og Al-Riyadh.

1908.nl skriver ikke noget om, hvor meget Feyenoord har tænkt sig at byde på Gustav Isaksen. Tidligere er der blevet berettet om en pris på mellem 75 og 90 millioner kroner.

Kantspilleren lavede 22 mål og 9 oplæg i 45 kampe for FC Midtjylland i sidste sæson.