Ingen tilskuere i Superligaen: Coronarestriktioner forlænges
Der kommer ikke fans på stadion i den første spillerunde af Superligaen i foråret. Det står klart, efter at coronarestriktionerne onsdag aften er blevet forlænget frem til 7. februar.
Myndighederne valgte i starten af året at stramme restriktionerne, og i den forbindelse blev det meldt ud, at tilskuerordningen, som tillod Superliga-klubberne at lukke 500 personer ind, blev sat på pause.
Læs også:Medie: Dansk interesse for tidligere FC Midtjylland-stjerne
I første omgang gjaldt restriktinerne dog blot til 17. januar, og da forårets første Superliga-runde spilles mellem 2. og 4. februar, ville det altså ikke få nogen indflydelse på de kampe.
Dengang bekræftede Claus Thomsen fra Divisionsforeningen også over for bold.dk, at en forlængelse kunne betyde, at Superliga-sæsonen ville starte igen uden tilskuere.
Læs også:Stor hæder til FCK-profil: Kåret til Årets Talent i Danmark
Og det bliver altså tilfældet nu. Restriktionerne er som bekendt blevet forlænget med tre uger, så de gælder indtil 7. februar, og det bliver således ikke muligt at få nogen fans på lægterne til de første Superliga-kampe i 2021.
Den efterfølgende spillerunde afvikles søndag den 7. og mandag den 8. februar, hvor de fem kampe om søndagen altså bliver uden tilskuere.
Læs også:FCK'er ser tilbage: Megafedt og ret vildt
Læs også:AaB opjusterer: Forventer millionoverskud i 2020-regnskab
Læs også:Eriksen modtager skrækpris i Italien