– Ikke alt muligt pis og papir

DENNE ARTIKEL ER FRA TIPSBLADETS TRYKTE UDGAVE FREDAG 11. AUGUST 2023

Det var Michael Laudrup, der i sin tid gav Martin Spelmann debut i Superligaen.

Det var en forårsdag i 2006 på Aarhus Stadion, hvor den dengang 19-årige Spelmann kom på banen i stedet for Jonas Kamper i anden halvleg i opgøret, der endte 1-0 til Brøndby i sæsonen, hvor Laudrup sluttede sin tid i klubben med et sæt sølvmedaljer. Og altså en sæson, hvor Spelmann tog hul på et liv i Superligaen, der skulle føre ham til fem forskellige klubber og masser af kampe.

17 år senere. Det er en august-søndag i 2023, og Martin Spelmann løber igen på banen til en Superliga-kamp mod AGF. Denne gang er rammen Pro Ventilation Arena i Hvidovre, og Spelmann er iført hjemmeholdets røde trøje i sin Superliga-kamp nummer 295. Der er sket meget på de 17 år, men 36-årige Martin Spelmann er på mange måder den samme; på banen er han en vildmand, der arbejder hårdt, tackler igennem og opildner sine holdkammerater, og selvom Hvidovre taber kampen 0-2, er indsatsen godkendt.

Også uden for banen er Martin Spelmann den samme, som han altid har været, når man har talt med ham i diverse Superliga-sammenhænge; hvad enten han har repræsenteret Brøndby, Horsens, OB eller AGF; han er mild og imødekommende, når man ringer for en snak om et comeback til Superligaen, som han ikke havde regnet med at få, da han kom til Hvidovre for et par år siden.

”Jeg vil sige, at jeg nok havde forhandlet en lidt anderledes kontrakt, hvis jeg vidste, at vi ville rykke op, haha. Nej, jeg havde en rigtig, rigtig stor drøm og tro og håb på, at vi kunne blive et etableret Top 6-hold i NordicBet Ligaen. Så kunne vi være med i den sjove ende og spille de sjove kampe så ofte som overhovedet muligt og måske overraske lidt i pokalen. Det var ligesom det, der var drømmen og forventningerne. Men det, vi har skabt, har jo så overgået al fantasi,” siger Martin Spelmann til Tipsbladet i telefonen mandagen efter kampen mod AGF.

På trods af nederlaget var det en stor dag for Hvidovre IF, der kunne præsentere Superliga-fodbold i de ydmyge rammer for første gang siden 1996/97-sæsonen, hvor klubben senest var i den bedste række. Der kom 5.571 tilskuere på stadion, og det var en oplevelse, der gjorde indtryk på Martin Spelmann, selvom han altså har spillet 294 gange i Superligaen før.

”Det var en fed følelse. Der har været så meget omkring, hvordan det hele skulle foregå med regler og forberedelser, og i sidste ende, når motoren skal starte, så er der ikke rigtig nogen, der ved, hvordan det ender, fordi det er så stor en omvæltning for klubben. Men i forhold til, hvad jeg kunne forstå og se og høre og mærke, så gik det jo over al forventning. Og det er jo fedt. Så det var en fed oplevelse, og det var en meget interessant dag. Det er meget spændende at være en del af hele det her, hvor Hvidovre er tilbage efter 26 års fravær. Så jeg tror, det betød meget for rigtig mange mennesker,” siger Martin Spelmann, der selv spillede ungdomsbold i Hvidovre-klubben Rosenhøj BK og derfor også er særligt berørt over at spille Superliga i barndommens land midt i sin karrieres efterår.

”Det betyder meget. Det er jo den by, jeg er født og opvokset i, og jeg kender jo Gud-og-hver-mand. Så der er jo mange følelser involveret i det her, på den gode måde. Når jeg har været i andre klubber, har jeg selvfølgelig kunne mærke tingene, når jeg er gået ned igennem gågaden og har snakket med folk. Men jeg har jo ikke kendt de her mennesker. Nu er jeg i en by, hvor jeg kender ekstremt mange mennesker, og der har man jo virkelig kunne mærke, hvor meget det har betydet for folk. Det er mere, end man lige selv går og tror, selvom man er stolt og glad. Det har været en vild sommer for folk, og der er rigtig, rigtig mange, der har set frem mod det her. Der er til gengæld ikke mange, der hverken har troet eller turde drømme om, at Hvidovre skulle være tilbage igen. Så det er meget specielt,” siger Martin Spelmann.

Fra Laudrup til Frandsen

Udover den personlige relation til klubben og byen vest for hovedstaden er det også specielt for Martin Spelmann at være en del af miljøet i Hvidovre IF. Gennem det meste af sit lange fodboldliv har han været fuldtidsprofessionel fodboldspiller i et fuldtids-setup, men i Hvidovre er det anderledes. Martin Spelmann foreslog selv at lave interviewet i bilen på vej til træning, hvilket jo så er om eftermiddagen, når han selv og de andre spillere har fri fra arbejde og studier.

Det stiller andre krav til spillertruppen, men også til trænerstaben, hvor cheftræner Per Frandsen skal forsøge at få det bedste ud af omstændighederne. Det har Martin Spelmann også bemærket, for tingene foregår bare på en anden måde end i hans tidligere klubber, hvor han har spillet under nogle af de mest markante danske trænere i Superligaen. I Brøndby fik han som nævnt debut af Michael Laudrup, i Horsens havde han Kent Nielsen som træner, i OB var Troels Bech chefen og i AGF har han spillet for både Glen Riddersholm og David Nielsen. I Hvidovre IF hedder træneren Per Frandsen, og han har været et anderledes bekendtskab for Martin Spelmann.

”Det er jo noget helt andet, og man kan ikke helt sammenligne med de andre trænere. For hvordan ville Per være, hvis han havde et fuldtidssetup, hvor vi alle sammen mødte ind og trænede klokken 10 om morgenen, og man havde masser af tid? Jeg synes, Per er knalddygtig til det, han har til rådighed, og der snakker jeg jo specielt i timer og minutter, men også en gang imellem antal spillere,” siger Martin Spelmann.

”Når man har skader og alle de der ting, kan man ikke stille to hold, der kan spille 11 mod 11 til træning. Man skal nå det hele på den halve tid, for man kan risikere at lyset bliver slukket på kunststofbanen, så der er knald på vores træninger, og det er sindssygt intensivt. Så det er en helt anden måde, end jeg har prøvet før, og jeg synes, det er hamrende fedt. Det fungerer, og det har vi jo selvfølgelig også bevist ud fra resultaterne. Det er fra øverst til nederst i hierarkiet, for folk kender deres roller, og alle køber 100 procent ind på projektet.”

Spelmann fremhæver netop miljøet og kulturen i Hvidovre IF som den store årsag til holdets overraskende oprykning og fine præstationer i de første par kampe i Superligaen.

”Vi har skabt den der familiære kultur. Det er den jargon, vi har sammen. Jeg prøvede lidt af det i Horsens, hvor vi også havde stor succes i forhold til størrelsen på klubben, men det var stadigvæk ikke i nærheden af det, jeg oplever her. Det er meget specielt, og det er ligegyldigt om du er mig, som er den ældste og mest rutinerede, eller om du er den yngste U18-19 spiller, der lige er rykket op. Alle har på hver deres måde et specielt bånd, og alle bliver inddraget i alle ting. Der er ikke alle mulige kliker,” siger Martin Spelmann om sammenholdet i Hvidovre.

”Vi har de samme mål. Der er ikke sure miner; der er ikke alt muligt pis og papir. Først og fremmest har Lassen, Frandsen og Grønbæk været gode til at finde de rigtige typer, men det handler også om det med at der er et liv udenom fodbolden. Det betyder, at det er anderledes end i de klubber, hvor de er sammen i to timer om dagen, hvor de møder ind om morgenen og alt handler om fodbold, fodbold, fodbold. Når folk træder ind i vores klub, så glæder de sig, og så er de sultne. Når de kommer hjem fra træning, har det været en lang dag, og så ryger man i brædderne. Uanset hvad der er A, B eller C i opskriften på vores succes, så tror jeg, at det i sidste ende handler om det sammenhold, vi har,” siger midtbanemanden.

Jagter sejr mod Viborg – og FCK

Martin Spelmann er en af flere erfarne spillere i Hvidovre, der har prøvet Superliga-livet før, og derfor forsøger han også at lære fra sig. Men bortset fra det, føler han sig fuldstændig integreret på det ellers unge og urutinerede hold.

”Min rolle er hundrede procent den samme, som den har været fra første dag. Det handler om mentaliteten og at lære fra sig. Jeg har været med til at få stoppet nogle ting ned i halsen på mange af de spillere, der ikke har prøvet så meget endnu, så jeg prøver at dele ud af mine erfaringer, nåde de positive og de negative. Ellers er jeg jo bare en af drengene. Jeg skal heldigvis ikke vise ID, når jeg træder ind i omklædningsrummet, men jeg er jo ham, der skaber noget glæde i omklædningsrummet og til gengæld også giver nogle hug den anden vej, hvis vi ikke lige er der. Men vores trup er sådan indrettet, at hvis den ældste spiller ikke leverer varen, så forventer jeg også, at den yngste kan sige noget til mig. Det er det, vi prøver at skabe herude,” siger Martin Spelmann.

Tre runder inde i sæsonen har Hvidovre hentet et point, men præstationerne har været godkendte, og optimismen er stadig stor på Solentuna Allé, hvor stadion er placeret tæt ved Friheden Station, hvor S-toget kører til og fra hovedstaden. I Hvidovre kan de spille med stor frihed, for omgivelserne forventer ikke alverden, men internt i truppen er kravene og forventningerne store.

”De er tårnhøje. Vi står her efter tre kampe, og jeg føler, at vi kunne have fået flere point i alle tre. Det er jo superpositivt, for det var der ikke nogen, der havde forventet. Vi er endnu ikke blevet kørt ud af brættet, som alle mere eller mindre havde forestillet sig. Men det er fantastisk fedt, at man kan stå og være skuffet over ikke at have fået resultater mod de tre modstandere, vi har mødt. Det giver mig endnu mere tro på, at der ligger rigtig meget i vente for os derude. Vi er kun lige startet,” siger Martin Spelmann.

På mandag venter Viborg på udebane, men Hvidovre IF’s næste hjemmekamp er mod mestrene fra FC København i sæsonens mest kontrastfyldte kamp, når man kigger på de to holds trupper og spillerbudgetter. Men Martin Spelmann og holdkammeraterne er ikke bange.

”Det kan godt være, at vi har en anden samtale, når kampene er spillet, men der er ikke nogen i den her række, vi går på banen mod for ikke at slå. Vi har kigget hinanden i øjnene, og vi spiller med de ting, vi er gode til. Og hvis vi skal til at lave alt muligt om og prøve at forsvare og få 0-0 her og der, inden kampen er startet, så tror jeg, at vi ender med at få fingrene i klemme,” siger Martin Spelmann.

På den måde er der ikke den store forskel på at spille for Laudrup og Brøndby som 19-årig i 2006 og for Frandsen og Hvidovre i 2023 som 36-årig. Det handler om at vinde.

”Vi har valgt at kigge hinanden i øjnene og sige, at vi vil dø med støvlerne på. Det skal forstås sådan, at vi spiller vores fodboldspil, og så må vi se, hvordan det rækker, når vi matcher os op mod de andre hold. Det kan godt være, at man justerer en gang imellem i løbet af kampen og ændrer nogle ting, men vores mindset er, at vi går på banen for at tage de tre point,” siger Martin Spelmann.