IFK Göteborg vil hente udskældt OB-svensker
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

IFK Göteborg vil hente udskældt OB-svensker

Rasmus Jönsson kan være på vej til IFK Göteborg.

Den svenske offensivspiller Rasmus Jönsson har ikke været en succes i OB, siden han kom til klubben fra AaB i sommer. Hans præstationer har været svingende, og han har modtaget meget kritik fra OB's fans.

Nu kan Jönsson være på vej mod et overraskende skifte væk fra OB. Det skriver det svenske medie Expressen. 

Den svenske storklub IFK Göteborg er således interesseret i at hente Jönsson i OB, hvilket sportschef Mats Gren bekræfter. 

- Han er en af dem, som vi har diskuteret, og han er selvfølgelig interessant. Men han har en kontrakt på to et halvt år med Odense, så det er klart, at det bliver meget svært, siger Gren til Expressen. 

Rasmus Jönsson skiftede transferfrit fra AaB til OB i sommer.