IFK Göteborg tæt på Vejle-spiller
Foto: Getty Images
Superliga

IFK Göteborg tæt på Vejle-spiller

Vejle-spilleren Victor Wernersson er tæt på at skifte til IFK Göteborg.

Vejle Boldklub har kurs mod Superligaen, og nu kan klubben også have kurs mod et flot spillersalg.

De rødblusede hentede forud for denne sæson den svenske back Victor Wernersson i Syrianska FC, og dengang slog Vejle flere Allsvenskan-klubber i kapløbet. Wernersson har imidlertid haft vanskeligt ved at tilspille sig en fast plads hos topholdet i 1. division, og nu forlyder det, at han er på vej væk.

Expressen skriver, at IFK Göteborg er tæt på at hente Victor Wernersson i Vejle, og det stemmer overens med tipsbladet.dk's oplysninger. En transfer kan meget vel blive afsluttet allerede i dag. 

- Jeg kan ikke bekræfte noget endnu, men der er noget i gang. Så meget kan jeg sige, lyder det fra Vejle Boldklubs tekniske chef Jacob Krüger.

Svenskeren har kontrakt med Vejle Boldklub frem til 2020, men hans ophold i Nørreskoven ser altså ud til at blive et kort et af slagsen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.