IFK-chef om Ragnar-skifte til FCK: Vi undersøgte situationen
Der venter en vigtig kamp for FC København torsdag, når Ståle Solbakkens mandskab møder IFK Göteborg i 2. runde af Europa League-kvalifikationen, for det er et europæisk gruppespil, de jagter i FCK.
Et sådan har FC København kvalificeret sig til i 13 af de sidste 14 sæsoner, men det bliver en svær udekamp mod IFK, der tilmed har fået tidligere FCK-træner Roland Nilsson i trænersædet og senest vandt - hvilket holdet ikke gjorde i de foregående 16 kampe i Allsvenskan.
Det er dog ikke kun Roland Nilsson, der møder sin tidligere arbejdsgiver - det gør Ragnar Sigurdsson fra FC København også. Hvis han spiller. Det er nemlig tvivlsomt, efter han har siddet ude i opstarten med en skade.
Læs også:Svar fra myndighederne: Vejle må fylde stadion lidt over en tredjedel
Da han i januar forlod Rusland og vendte tilbage til FCK, havde de i IFK også kikkerten rettet mod Ragnar Sigurdsson, fortæller Göteborg-klubbens sportschef, Pontus Farnerud.
- Vi har undersøgt det, som vi gør med andre spillere, der har været i "Blåvitt", og som vi har tænkt er interessante. Jeg vil ikke sige, hvor seriøst det har været, hverken med Ragnar eller andre. Det er mere, at vi har fået indikationer på, hvordan det ser ud i spillernes forskellige situationer, når vi har spurgt, siger Pontus Farnerud til Göteborgsposten.
Selv fortæller Ragnar Sigurdsson dog, at han aldrig har hørt noget. Og hvad var der så sket, hvis IFK også var interesseret i vintervinduet, hvor FCK hentede ham?
Læs også:Spansk klub har option på FCK-spiller: Alle er tilfredse, hvis de bruger den
- Godt spørgsmål. Det er helt forskellige klubber og situationer, men selvfølgelig ville jeg have tænkt på det, hvis det havde været sådan. Men der var aldrig nogen, der ringede, og så var der intet at tænke over, siger FCK-spilleren.
Ragnar Sigurdsson, 34 år, spillede i IFK Göteborg fra 2001 til 2014, hvor han blev solgt til FC København. Sigurdsson blev solgt for mange millioner til Krasnodar og har siden været i Fulham, Rubin Kazan og senest Rostov, inden han i januar kom retur til FCK.
Han fik forlænget aftalen denne sommer, så Sigurdsson er FCK-spiller frem til sommer.
Læs også:Overblik: FC Midtjylland er bare én sejr fra europæisk gruppespil
Læs også:Eksklusiv pris: Se AGF og FC København i Europa League med Dplay
Læs også:14 personer fængslet for slagsmål før københavnsk derby