AGF har mandag aften mulighed for at tage førstepladsen i Superligaen, hvis de slår Sønderjyske. Her kan en af våbene være den unge midtbanespiller Benjamin Hvidt, som har taget kampen op om spilletid i klubben.
Dog så det ikke ligefrem positivt ud for ham, da aarhusianerne hentede Patrick Olsen til klubben fra AaB, men Hvidt selv ser ikke den store ændring i køen til spilletid, da Amini rykkede videre.
Læs også:Sønderjyske-boss om angrebskomet: Undrer mig hvis der ikke er interesse
Desuden er han sikker på, at cheftræner David Nielsen kan lide ham. Det fortæller han i et interview med Århus Stiftstidende.
- Jeg er sikker på, at trænerstaben har tillid til mig - også selvom de hentede Patrick Olsen. Og jeg tager det som et cadeau, at jeg startede på banen foran en spiller som Bror (Blume, red.) i søndags mod FCK, siger han og fortsætter:
Læs også:Ny spiller og ung gut kan få debut for Sønderjyske mod AGF
- Det beviser for mig, at det arbejder, jeg laver hver dag, bærer frugt, lyder det fra Benjamin Hvidt.
Endvidere peger Hvidt på, at han skal holde sig klar, og at det kun er fedt, at en spiller som Patrick Olsen er kommet til klubben. Han er eksempelvis god til at lære fra sig, oplyser den 20-årige AGF'er.
AGF's udekamp mod Sønderjyske spilles mandag aften klokken 19, og den sendes direkte på TV3 Sport.
Læs også:David Nielsen advarer AGF mod Sønderjyskes offensiv
Læs også:Riddersholm om FCK-job: Har uden tvivl evnerne
Læs også:Sønderjyske-målmand hylder deres fort: Stolthed når vi spiller hjemme