Anosike Ementas fodboldkundskaber synes at have været kilde til debat i fodbolddanmark, nærmest lige fra han debuterede på seniorniveau i Helsingør for en håndfuld år siden. Som om hans enorme fysik og blotte tilstedeværelse i sig selv skruede forventningerne til den unge mand i vejret. Den mand måtte da kunne noget, når han er så stor.
Visse spillere virker til at have en nærmest magnetisk tiltrækningskraft, når det kommer til forventninger, pres og omtale, og sådan en spiller er Ementa. Et pres, som ikke blev mindre, da han drog nordenfjords for at repræsentere den vaklende nordjyske kæmpe.
I Aalborg blev han kritiseret for nærmest alting. Han var for dårlig i hovedspillet, for dårlig med fødderne, for kluntet i opspillet osv. På to sæsoner fik han 33 superliga optrædener med lidet imponerende 0 mål til følge. Men hvad kunne man egentlig tillade sig at forvente af den unge og uprøvede mand?
Hans optrædener begrænser sig til godt 780 minutter, hvilket er lige godt 20 minutter per kamp, eller cirka otte-ni hele Superligakampe. Han var 19-20 år, blev åbenlyst spillet forkert, og størstedelen af hans minutter faldt i den svære og historiske nedrykningssæson, hvor det må være fair, at forventningerne bør være størst til de rutinerede kræfter; Helenius, Thelander, Andersen osv.
Normalvis plejer man at betegne en angriber uden mål som arbejdsom (Jesper Lange-syndromet), men Ementa fik bare kritik, sjældent ros.
Nu er det min tur til at være lidt kålhøgen, så hvad siger du Tøffe - skal vi vædde 500 kroner?
Peter BirchViborg FF-fan
Derfor var meningerne også delte, da den unge mand skiftede bolsjestriberne ud med den smukke kløvergrønne i domkirkebyen. Viborg havde købt en lottokupon, en umulius som ingen mål kunne score - ja, onde tunger postulerede ligefrem, at Viborg havde købt katten i sækken, og der gik minsandten rygter om pris i omegnen af (svimlende!) én million kroner.
Penge ud af vinduet blev der råbt! Mads Agesen følte sig endda nødsaget til offentligt at dementere prisen.
En kålhøgen kollega og AaB-fan foreslog, at vi skulle vædde 500 kroner om, at Ementa i hvertfald ikke scorede med hovedet i hverken pokalturnering eller Superliga-grundspillet, og da jeg accepterede, var det nok mest på grund af stolthed fremfor egentlig tro på det - for jeg var også skeptisk.
Men det viste sig at være klogt, for det tårnhøje helvede fra Helsinge scorede nemlig med hovedet i en pokalkamp mod det synkende Containerskib i Esbjerg Havn tilbage i september, og jeg skulle have taget den foreslåede kvit eller dobbelt, for Ementa var nemlig på spil igen med låget mod Silkeborg i start november.
Og Ementa har ikke bare scoret med hovedet, han har også driblet en halv bane og lagt den forbi keeperen, lavede tap-ins, opsnappet opspilsfejl med mål til følge, lavet mål bag om støttebenet, og senest lavede han et flot og følt lob mod Brøndby. Ja, han kan faktisk lidt af hvert, den mand.
Selvom målene er begyndt at følge med, så bliver han stadig kritiseret. Især for, at han eftersigende skulle falde lidt for let, hvilket jo ikke hører hjemme når man er stor som en bautasten. Stig Tøfting er i hvertfald ikke imponeret, og man kan altid fornemme hans hovedrysten over Ementa gennem kommentatorboksen.
Andre synes paradoksalt nok, at han falder for lidt, nu hvor der bliver gået så hårdt til ham. Sommetider ligner han nærmest en brølende kronhjort under en hidsig parforce-jagt, når han driver bolden frem, og Bjørn Paulsen og Superligaens andre glubske forsvarshunde hænger om halsen på ham. Uden frispark til følge og en tavs Tøffe i kommentatorboksen.
Hvis man tager et nærmere kig på Ementas sæson indtil videre, så er det foreløbige facit syv mål og fire assister fordelt på 20 optrædener og 1.444 minutters spilletid. Seks af disse mål og én assist er faldet i hans seneste otte optrædener.
Sammenligner man med Gustav Isaksen, så lavede den tidligere Football Club Midtjylland-spiller 18 mål i sidste sæson.
Han scorede ni kasser i grundspillet og ni nedrykningsspillet, og her er den mest bemærkelsesværdige forskel er, at de første ni mål blev lavet på 21 kampe, og de sidste ni faldt i 10 kampe. Imponerende af den klejne mand med den dårlige vestibulære sans i modstanderfeltet.
Med den sammenligning in mente tør jeg godt være fortrøstningsfuld på Ementas vegne, for han har nemlig været involveret i mål mod samtlige kommende modstandere (uagtet om det bliver Silkeborg eller OB) i det kommende nedrykningsspil, dog med en pudsig undtagelse i Hvidovre. Jeg tror, der er mere i vente, og hvem ved, måske han lige laver en enkelt i Lyngby denne søndag? Så skriver vi lige pludselig otte med 10 kampe igen.
Så ja, hvis du ikke allerede har luret hvilken retning dette skriv går, så tror jeg Ementa blander sig i topscorerduellen. Selvfølgelig bliver konkurrencen hård, men Patrick Mortensen får brug for mange straffespark, Brøndby har for mange at vælge imellem, og så ved jeg ikke om trylledrikken er tørret ud i Silkeborgsøerne, eller om magien i virkeligheden lå i lokumsbrættet af et skæg, men Alexander Lind ligner i hvertfald ikke en, som har tænkt sig at lave flere mål pt.
Ementa ligner ikke bare manden, som kan trække sværdet op af den stenhårde lort, som Jay-Roy Grot lagde på Viborgs offensiv, da han fløj til Japan sidste vinter, han ligner faktisk også manden, som kan snyde alle måljægerne fra mesterskabsspillet og plaffe flest kasser ind i sæsonen.
Nu er det min tur til at være lidt kålhøgen, så hvad siger du, Tøffe - skal vi vædde 500 kroner?
