Video : Tipsbladet
Superliga

Hustruen forlader Odense Håndbold til sommer: OB'er vil fuldføre sin kontrakt

Selv om OB-angriber Mart Lieder har spillet meget lidt på grund af en langvarig skade, vil han gerne gøre sin aftale med fynboerne færdig. Også selv om hans hustru rejser fra Odense Håndbold til sommer.

Han spillede bare syv Superliga-kampe for OB i hele 2020, men den hollandske angriber Mart Lieder kan begynde at kigge frem mod bedre tider efter et år, der var plaget af en langvarig skade.

Angriberen fortæller til Sport Fyn, at hans fokus er på at fuldføre den kontrakt med fynboerne, der løber halvandet år endnu.

Læs også:Sidste sæsons topscorer tilbage i OB: Der bliver brug for alle

Og det har han også i sinde at gøre, selv om hustruen, Tess Wester, forlader Odense til sommer. Hun er målvogter i håndbold og stopper i Odense Håndbold. Men Mart Lieder pakker altså ikke flyttekasserne.

- Hun er bossen, så jeg skal finde en ny klub til sommer....nej, jeg joker...

Læs også:Underskrift snart på plads? OB-boss regner med norsk back

- Jeg har kontrakt her til sommeren 2022. I fodbold kan alting ske, men min hensigt er at blive og vise, hvorfor OB for et år siden købte mig fra Sønderjyske. Jeg har ikke haft den bedste start her, men jeg er tilbage nu og klar til at spille. Du må spørge Tess om hendes fremtid, siger angriberen til Sport Fyn.

Den holllandske frontløber kom til OB i januar 2020 fra SønderjyskE. Han har spillet 60 Superliga-kampe for de to mandskaber, og det er i alt blevet til 13 scoringer. Ingen af de 13 mål er dog scoret i OB-trøjen, hvorfor han nok snart håber at få hul på bylden i Odense.

OB ligger før foråret i Superligaen på niendepladsen.

Læs også:OB har mistet 17-årigt talent til Brøndby: Det er altid ærgerligt

Læs også:OB-anfører om Michelsen-rygter: Ville være ærgerligt

Læs også:Fyringsrygter omkring OB-træner: Her er hans reaktion