FC København har tidligere været tæt på at lande den svenske angriber Isaac Kiese-Thelin. Mod slutningen af sommerens transfervindue i 2019 var det kun ganske få formaliteter, der adskilte svenskeren fra at skifte til FCK fra Anderlecht, men en aftale gik i vasken, og løverne endte med Nicklas Bendtner.
I januar fik rygterne en ny omgang, men Isaac Kiese-Thelin endte med at tage til Malmö FF på en lejeaftale, og han har spillet fast på Jon Dahl Tomassons mandskab i denne sæson og er en fornem nummer fire på topscorerlisten i Allsvenskan.
Hvis FC København fortsat er interesseret i Isaac Kiese-Thelin, er det nu, løverne skal slå til.
Læs også:- Det havde været frygteligt, hvis der ikke var pres på i Brøndby
Expressen skriver, at den 28-årige angriber har valgt at forlade Malmö FF, selv om klubben gerne vil beholde ham. I første omgang vender han tilbage til Anderlecht, men det er formentlig blot for en kort bemærkning. Isaac Kiese-Thelin ventes at skifte klub i januar.
I oktober sidste år udtalte angriberens agent sig til BT om muligheden for et skifte til FC København.
- Hvorfor ikke? Hvis alt passer sammen. FC København er altid interessant for en god spiller, sagde Miralem Jaganjac til avisen.
Læs også:Pokaltriumf til 100.000 kroner: Det overgår næsten min forstand
Isaac Kiese-Thelin spiller sin sidste kamp for Malmö FF på søndag, når danskerklubben møder Östersund i sidste runde i Allsvenskan. Malmö FF er forlængst blevet svenske mestre.
Læs også:Superliga powerranking: Målene sejler ind
Læs også:Kan ånde lettet op: FC København, Brøndby og Lyngby går fri
Læs også:Thorup erkender startvanskeligheder: Læste ikke truppens tilstand rigtigt