Det ligner, at AC Horsens har fået en ny førstemålmand i denne sæson. I de første fire runder af Superligaen har Michael Lansing fået fuld spilletid, mens Matej Delac har måttet se til fra bænken.
Lansing skiftede denne sommer fra AaB til AC Horsens, hvor han altså hurtigt har slået Delac af pinden. Men derfor kan de sagtens have et godt forhold til hinanden.
- Vi er meget lige, men Matej er en superfyr, og han er en stor støtte for mig, siger Michael Lansing til hsfo.dk.
Selvom Lansing nu ernærer sig som fodboldspiller, var det faktisk ikke sikkert, at det var den vej, han skulle gå. Det understreger han også i interviewet.
- Fodbold og baseball var mine to sportsgrene hjemme i USA. Jeg blev tvunget til at vælge. Det var svært, men jeg valgte fodbold, siger Lansing.
Michael Lansing har også vært på kontrakt i Vejle Boldklub.