Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens-lejren: Hvis Fremad Amager kan slå Brøndby så kan vi også

AC Horsens' Mads Lyng har stor tro på sit hold, inden de skal møde Brøndby i deres sidste kamp i 2020.

AC Horsens midlertidige cheftræner Mads Lyng har allerede været ude og slå fast, at han forventer en sejr over Brøndby søndag aften. Den indstilling har nu fået ekstra brændstof efter midtugens pokalkampe.

Her endte det nemlig med et overraskende nederlag til Brøndby i deres opgør mod Fremad Amager, hvor 1. divisionsmandskabet gik fra banen med en sejr på 2-1. Det kan Mads Lyng godt bruge til noget, fastslår han i et interview med Horsens Folkeblad.

Læs også:Brøndby gør skytset klar: Her vil de ramme AC Horsens

Her peger Lyng på, at hvis Fremad Amager kan vinde over Brøndby, så kan Horsens også klare opgaven.

Selv kommer Horsens fra to smalle nederlag til AGF, hvor man skulle frem til de sidste minutter af kampen, inden kampen blev afgjort til Aarhus-klubbens fordel. Det kunne måske godt være en hård skæbne, men sådan ser Horsens-træneren ikke på det.

Læs også:Dagens Double: Brøndby kvikke ud ad startblokken

- Der finder ikke noget, der hedder fortjent eller ufortjent i fodbold, men jeg kunne godt unde spillerne, at vi kan få et godt resultat mod Brøndby. Vi føler, at vi har noget at komme med, lyder det fra Mads Lyng.

Det er desuden også den sidste kamp for Lyng som cheftræner i Horsens, da han ikke har de nødvendige licenser til at træne et Superliga-hold permanent. Han haft rollen siden Jonas Dal blev fyret, hvorefter han lagde assistenttræner-jobbet til side for en stund.

Kampen mellem AC Horsens og Brøndby spilles søndag klokken 20, og den sendes direkte på TV3 Sport.

Læs også:Endnu en spiller testet positiv før AC Horsens-Brøndby

Læs også:Kasper Junker rækker ud efter topscorertitel i Norge

Læs også:Optakt: AC Horsens - Brøndby IF