Det blev OB, der løb med Ayo Simon Okosuns underskrift i de sidste timer af transfervinduet, og det lykkedes derfor heller ikke for AC Horsens at forstærke truppen yderligere inden deadline.
Klubben fik trods alt hentet islandske Agust Hlynsson på 20 år ind til sidst, men sportschef Niels Erik Søndergård håber fortsat, at startelleveren kan blive forstærket i de kommende dage.
- Der er en del arbejdsløse spillere, og nogle vil få ophævet deres kontrakter. Vi skal selvfølgelig kigge i det marked, om der er noget, der kunne være interessant for os, siger han til Horsens Folkeblad.
Ifølge avisen er det særligt en offensiv fortstærkning, som Horsens leder efter.
Foruden Hlynsson har Horsens hentet Thor Lange, Jacob Buus og Lirim Qamili til klubben i dette transfervindue, mens også Casper Tengstedt er blevet lejet i FC Midtjylland.