Horsens dominerede men måtte nøjes med ét point mod Randers
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Horsens dominerede men måtte nøjes med ét point mod Randers

Det blev til 1-1 mellem Horsens og Randers i en kamp, hvor førstnævnte var ovenpå i stort set hele kampen.

Der var igen masser af velplacerede og velkastede indkast på Casa Arena igen, da AC Horsens fredag aften tog imod bundproppen fra Randers. Her blev det til et point til hver, da de to klubber spillede 1-1.

Og selvom Horsens stort set lagde tryk på Randers i hele kampen, så var det gæsterne, der kom foran på et flot frispark af Bashkim Kadrii, der tog sig god tid ved bolden og tæskede den efterfølgende i mål til Randers-føring efter 26 minutters spil.

Det var dog ikke noget, som lod til at ryste Horsens synderligt meget, som gang på gang gjorde livet surt for Randers-folket i feltet, når der blev dømt indkast til de gule tilpas langt nede på Randers' banehalvdel til at Mikke Qvist kunne kaste derind.

Horsens var desuden gode til at spille på deres massive fysiske overtag i kampen, når de eksempelvis rykkede alle 'de store' over i samme side for at lægge ekstra tryk på Randers-spillerne. 

Det gav bonus 11 minutter efter Randers-målet kunne Mikke Qvist lægge bolden ind i feltet, og efter en del roderi inde i feltet kunne Jonas Thorsen sende sit femte Superliga-mål ind i denne sæson.

I anden halvleg fortsatte billedet med AC Horsens i førersæddet, mens Randers forsøgte sig med korte stik og dødbolde. Tilmed gik to Horsens-spillere ned i feltet, men dommer Peter Munch Larsens fløjte forblev tavs.

Med det ene point til AC Horsens er de på 31 point, som er tre mere end Hobro lige udenfor mesterskabsslutspillet. Randers derimod rykker væk fra sidstepladsen med det ene point. De er dog á point med Helsingør, der nu har jumbo-pladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.