Da AC Horsens forleden solgte Jeppe Kjær til Ajax, slog klubben sin egen transferrekord. De penge åbner muligheden for, at Den Gule Fare henter en spiller ind den anden vej, siger bestyrelsesformanden til Horsens Folkeblad.
Horsens har været nødt til at skære i budgettet i forhold til sidste sæson, efter coronavirussens konsekvenser gør sig gældende. Men det store salg åbner altså døren for en forstærkning.
- Vi skal hele tiden tænke os godt om, men samlet set står vi med nogle helt andre økonomiske muligheder efter salget af Jeppe Kjær, siger formand Bo Pinholt til Horsens Folkeblad.
Læs også:Transferrekordens anatomi: Så mange millioner kan Horsens få af Ajax
I både Danmark og Holland er der den seneste uge blevet talt om en pris på to millioner euro, svarende til 15 millioner kroner, og så en videresalgsklausul og andre præstationsbetingede betalinger.
Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger får AC Horsens ikke helt 15 millioner kroner her og nu men en-to millioner kroner mindre, hvilket dog stadig i sig selv gør Jeppe Kjær til klubbens største salg nogensinde.
Læs også:Leder: I en kriseramt Superliga kommer salg før køb
Til gengæld er det på ingen måde urealistisk, at Kjær ender med at blive betydeligt flere millioner værd for AC Horsens.
For i kontrakten fik AC Horsens i sidste ende forhandlet ind, at Ajax over tid skal betale op mod 12 millioner kroner ekstra for Jeppe Kjær.
Denne betaling er betinget af, hvor mange førsteholdskampe, Jeppe Kjær får for Ajax.
Læs også:Horsens: Vi har videresalgsklausul på Jeppe Kjær Jensen
Læs også:Ny Ajax-dansker har fået Christian Eriksens gamle værelse
Læs også:Officielt: Superliga-stortalent skifter til Ajax i rekordsalg