Gennem hele transfervinduet har det tydet på, at Ayo Okosun skulle væk fra FC Midtjylland, men han er der stadig. Skal han sælges eller udlejes, skal det formentlig være i dag, hvorefter transfervinduet lukker i Danmark og en række andre lande.
En mulig aftager kunne være AC Horsens, hvor Okosun tidligere har optrådt med stor succes, både som lejesvend og før han kom til FCM. Cheftræner Jonas Dal har tidligere talt varmt om ham, og sportschef Niels Erik Søndergård bekræfter, at Den Gule Fare har et godt øje til ham.
Læs også:Tidligere Brøndby-spiller bekræfter: Jeg skal til Horsens
- Jonas har udtalt, det er en spændende spiller, som har været her før, som har en fin historik, og som godt kunne passe ind. Alt andet lige er det en spiller, der står på vores liste over potentielle emner. Men hvordan situationen er, kan jeg ikke kommentere på lige nu. Mange ting skal gå op i højere enhed.
- Generelt og ikke kun i forhold til det her skal man blive enig med den klub, hvor spilleren er ejet. Så det er ikke en spiller, jeg kan kommentere på, udover at han selvfølgelig har været et emne på blokken her i AC Horsens såvel som i andre klubber, kunne jeg forestille mig, siger Søndergård til tipsbladet.dk.
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Sårbare danske mestre og Brøndby med vinger
Den nyudnævnte sports- og talentchef lægger dog ikke skjul på, at AC Horsens har planer om at forstærke sig yderligere i løbet af transfervinduets sidste dag. Forhåbentlig med en enkelte spiller mere end Agust Hlynsson, der netop er præsenteret.
- Vi er aktive, og vi har sat hele beredskabet i gang. Dagen er allokeret til at være i markedet, snakke med spillere, snakke med agenter, netværk og andet. Så må vi se, om den aktivitet udmunder i, at der kommer spillere ind. Det vi har et håb om, siger Niels Erik Søndergård.
Før i dag hentede klubben Jacob Buus (FC Fredericia), Thor Lange (Fremad Amager), Casper Tengstedt (FC Midtjylland, lejeaftale), Andreas Skjøtt Foged (Vejle Boldklub), Lirim Qamili (Hvidovre IF) og Jacob Trenskow (AGF).
Læs også:Sidste chance for transfers: I disse lande lukker vinduet i dag
Læs også:Transfer: Horsens-forstærkninger, FCK-spekulationer og to mand til Randers
Læs også:Mandagens rygtebørs: Davy Klaassen vender hjem