Video : Tipsbladet
Superliga

Horsens-back om nyindkøb: Det kan godt virke lidt specielt

Michael Lumb mener, at det kan virke lidt specielt, at AC Horsens præsenterer nye spillere, mens der ikke er råd til at forlænge med nuværende spillere.

AC Horsens har for nylig præsenteret to nye spillere til næste sæson, og timingen i det virker lidt specielt. Sådan siger Michael Lumb til Horsens Folkeblad.

Selvom AC Horsens har gang i en flot sæson, bliver budgettet nemlig beskåret til næste sæson, og det betyder blandt andet, at der ifølge cheftræner Bo Henriksen ikke er råd til at forlænge med spillere, der har kontraktudløb. Det tæller blandt andre profiler som Peter Nymann og lejesvenden Ayo Okosun.

Læs også:Brentford drømmer om oprykning: Vi nyder rejsen

Til gengæld har der altså været penge nok til at hente Jacob Buus og Thor Lange fra henholdsvis FC Fredericia og Fremad Amager. Og det kan godt undre.

- Samtidig har man lavet kontrakter med to nye spillere. Jeg er med på, at de kontrakter formentlig er lavet for et stykke tid siden, men set fra et spiller-synspunkt kan timingen i det godt virke lidt speciel, siger Michael Lumb til Horsens Folkeblad og tilføjer, at han ærgrer sig over, at klubbens økonomi tager fokus fra de sportslige resultater.

Læs også:Utilfreds Vejle-træner efter 4-1 sejr: Vi spillede dårligt

Bo Henriksens mandskab er aktuelt på førstepladsen i sin nedrykningspulje og har et point ned til Randers FC før sidste spillerunde. Her skal AC Horsens møde Hobro IK på hjemmebane. 

Læs også:AC Horsens kan nemt sælge teenager: Det skal være den rigtige

Læs også:Bech før Randers-møde: Bestemt ikke uden betydning for os

Læs også:Optakt: AC Horsens - Hobro IK