Brøndby IF solgte mandag midtbanespilleren Simon Tibbling til FC Emmen, og ifølge Ekstra Bladet indkasserede de blå-gule cirka seks millioner kroner på transferen med den hollandske klub.
Det er dog slet ikke et beløb, man kan genkende i det nordøstlige Holland.
Læs også:Simon Tibbling glæder sig over hollandsk gensyn
FC Emmens formand Ronald Lubbers vil ikke afsløre, hvor meget klubben betalte Brøndby IF i transfersum for Simon Tibbling, men han afviser, at beløbet er seks millioner kroner.
- Jeg kan kun sige én ting; det beløb er slet ikke korrekt, siger Ronald Lubbers til De Telegraaf.
Læs også:Martin Ørnskov tæt på udløb: Silkeborg IF står mit hjerte nært
Simon Tibbling kom til Brøndby IF i 2017 fra FC Groningen, og der er dermed tale om et comeback i hollandsk fodbold for den 25-årige midtbanespiller, der nåede 89 Superliga-kampe i den gule trøje.
Svenskeren havde to år tilbage af sin kontrakt med Brøndby IF.
Læs også:Officielt: Samuel Mraz er færdig i Brøndby IF
Læs også:Dario Dumic leder efter ny klub: Nu skal jeg sælges
Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Priske i udbrud i toppen