Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-topscorer: Fodbold fik mig ud af kriminalitet

For Hobros topscorer, Emmanuel Sabbi, har fodboldkarrieren fået ham på rette vej til et liv uden kriminalitet.

Emmanuel Sabbi har brugt sin fodboldkarriere til at komme ud af det kriminelle miljø.

Det fortæller han til DR Sporten.

Den 22-årige amerikanske angriber fra Hobro kommer fra en barndom i ghettoerne i Columbus, Ohio i USA, hvor mange af barndomsvennerne kom ind i den kriminelle verden.

I modsætningen til sine barndomsvenner fandt Sabbi en vej ud af det dårlig miljø, hvilket var igennem fodbolden.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FC København er i krise

- De begyndte at gøre dumme ting, og jeg tror på, at fodbolden fik mig ud af de problemer, de sidder i nu. Det er ikke deres skyld, men det miljø, de er født ind i og skal overleve i. De prøver bare ligesom mig at tjene penge til deres familier og ser ikke andre muligheder, siger angriberen.

- Hvis de skal sælge narko eller stjæle, så gør de det for deres familier. Fodbold reddede mig fra at gøre kriminelle ting for at overleve.

Sabbi begyndte sin fodboldkarriere i amerikanske Chigaco Magic, inden han i 2016 skiftede til spanske Las Palmas.

I sommeren 2017 kom den 22-årige angriber til Hobro fra Spanien og har siden hen spillet i den jyske klub. I denne sæson er han topscorer for Hobro med sine syv mål.

Læs også:Optakt: Hobro IK - Lyngby Boldklub

I den kommende sæson skifter Sabbi til OB på en fri transfer, der binder ham til fynboerne frem til sommeren 2024.

Mandag aften skal Sabbi og Hobro i aktion i jagten på overlevelse i 3F Superligaen, når de hjemme tager imod Lyngby i den første af to nedrykningsplayoff-kampe.

Opgøret fløjtes i gang på DS Arena klokken 19.00.

Læs også:Hobro-keeper før skæbnekampe: Lyngby virker som et såret dyr

Læs også:Peter Sørensen udtager 19-mandstrup til overlevelseskamp

Læs også:Superliga-spørgsmål: Får Ronnie Schwartz lov til at plaffe løs nu?