Superliga-braget mellem Lyngby Boldklub og Hobro IK endte mandag aften i tumult, da flere spillere kom op at toppes, og i den forbindelse sendte nordjydernes Imed Louati en spytklat i hovedet på Rezan Corlu fra Lyngby.
Og det er selvsagt ikke noget, Hobro IK er tilfredse med. De tager nu afstand fra angriberens aktion.
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: En skam de vilde dramaer forsvinder
- Til gårsdagens kamp mod Lyngby BK spyttede Imed Louati efter Rezan Corlu. En situation som Hobro IK tager afstand fra. Det er både forbudt og forkert og hører ingen steder hjemme i fodbold. Der bliver taget en alvorssnak med Imed Louati. Hobro IK har ikke yderligere kommentarer til episoden, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Læs også:Hobro-angriber regner med skifte: Tror ikke, jeg skal spille 1. division
Hele tre spillere blev udvist i slutminutterne af kampen, men ikke Imed Louati. Det var i stedet Edgar Babayan og Brandon Onkony fra Hobro samt Rezan Corlu fra Lyngby Boldklub.
Opgøret endte uafgjort, hvilket betyder, at Hobro IK rykker ned. De taber nemlig 4-3 samlet og skal i næste sæson spille NordicBet Liga, mens Lyngby Boldklub omvendt sikrede sig endnu en sæson i Danmarks bedste række.
Se situationen med Imed Louati i videoen øverst i artiklen.
Læs også:Hobro-sportschef trods nedrykning: Jeg er pavestolt af spillerne
Læs også:Fattet Peter Sørensen: Vi døde med støvlerne på
Læs også:Video: Her bliver Corlu spyttet i ansigtet