Rasmus Minor Petersen har haft god tid til at tænke på det seneste. Hobro-profilen har mest ligget i et mørk rum og stirret ud i luften. Overladt til sig selv og sine tanker. I første playoffkampe mod Vejle Boldklub stemplede Vladen Yurchenko ham i ansigtet, og det forårsagede en hjernerystelse. Endnu en, faktisk.
Minor har haft to hovedskader før, så på sin vis ved han, hvad de indebærer. Det gør bare ikke, at det er lettere at håndtere, at han for første gang i sæsonen ikke startede inde, da Hobros Superliga-tilværelse var på spil i returkampen i Vejle, og at han må sidde over, når holdet møder Viborg i to nye skæbnekampe i morgen og søndag.
- Havde det været for 10 år siden, havde jeg nok gået efter returkampen i Vejle, men der er vi slet ikke. Jeg døjer stadig med hovedpine. Jeg er begyndt at deltage i daglige ting derhjemme og har været oppe i klubben og cykle i 10 minutter, men det er meget begrænset stadig. Jeg når nok ikke flere kampe i den her sæson, siger han til tipsbladet.dk.
Det har været nogle hårde uger, siden Yurchenko plantede støvle sine støvleknopper i Rasmus Minors hoved den 12. maj. Dels fordi skaden har tvunget ham til at misse sæsonens vigtigste kampe, dels fordi det ikke er særlig spændende at have en hjernerystelse.
- Det er jo nogle fede kampe. Selv om der er nerve på, er det sådan nogle kampe, man genre vil spille. Man vil gerne hjælpe holdet så meget som muligt. Så det er da også mentalt hårdt. Udover jeg har ligget og kigget to uger ind i en væg ind i et værelse, og jeg døjer med svimmelhed og hovedpine, giver det lige et ekstra gok i nøden (at sidde ude, red.).
Det eneste gode, der er at sige om Rasmus Minors situation, er, at sommerpausen kommer belejligt. Så slipper han da for at misse flere kampe.
Hobro-stopperen forventer, at han kommer tilbage på den anden side af ferien, men hans seneste hovedskade har tvunget ham til at konfrontere sin fortid. Allerede i 2008 fik Rasmus Minor sin første hjernerystelse, men var tilbage på banen igen efter et par dage, fordi han ikke lyttede ordentligt efter til kroppens signaler. Så fik han et nyt slag og sad ude i et par måneder.
I Brønshøj "smadrede jeg nærmest højre side af mit ansigt og har metal og skruer i hele højre side," som han selv fortæller det. Så Yurchenkos støvleknopper følger i en ærgerlig tradition, men i det mindste har Rasmus Minor lært ikke at haste tilbage på banen.
- I mine yngre dage havde jeg måske spillet et par dage efter, men det er ikke tilladt denne gang, plus at jeg har draget de erfaringer. Jeg har en større respekt for det. Jeg er også 30 år, har kone og børn og en familie, der er meget berørte. Jeg er ikke bange for at spille fodbold igen, jeg har stadig modet og lysten, men det sætter da nogle tanker i gang, så hvis jeg bliver ved med at have hovedet, kan det godt være, man skal tænke sig om, siger han.
- Man får i hvert fald lov til at tænke, når man ligger alene i sådan et rum. Man får også nogle snakke med sine pårørende, som også tænker på ens ve og vel. Heldigvis har klubben været sindssygt forstående og giver mig den tid, jeg skal have. Selv om jeg sindssygt gerne vil tilbage og hjælpe hurtigst muligt, har jeg ikke travlt på den måde.
- Jeg har ikke den tanke, at jeg skal stoppe. Hvis man har den tanke … Jeg er to meter høj og lever også af min hovedstødsstyrke, så hvis jeg er bange for at heade til kuglen, skal jeg stoppe.
I løbet af de næste fire dage bliver Hobros Superliga-fremtid afgjort. Nedrykninger betyder som regel farvel til et tocifret antal millioner og fyringer af medarbejdere. Indsatserne bliver ikke højere i dansk fodbold end i de to kommende kampe, og selv om Rasmus Minor ikke kan spille, regner han med at være på DS Arena til det første opgør mod Viborg i morgen aften.
- Jeg kunne ikke se kampen i Vejle på tv eller på stadion, så det var nervepirrende at få opdateringer fra konen. Men jeg har købt nogle hørebøffer, jeg kan have på, og der er nogle rum på stadion, man kan trække sig tilbage til, for jeg vil gerne se kampen, siger han.
Der er kickoff torsdag klokken 18. Returkampen på søndag begynder på samme klokkeslæt.