For et lille år siden landede Jonas Brix-Damborg forkert på foden til træning og fik konstateret et brud på en mellemfodsknogle.
Den rutinerede Hobro-spiller måtte undværes ti kampe, og det var en svær periode for midtbanespilleren.
Læs også:Esbjerg-træner ser kommende Hobro-kamp som en finale
- Du lever bare i en osteklokke. For fodboldspillere handler det om at være på plænen og træne sammen med alle gutterne, og det har du ikke mulighed for, når du er skadet. Der får du dit dødssyge program af fysioterapeut, som du laver, og så laver du lige lidt ekstra, for den tid, hvor du er oppe i styrkelokalet, går bare langsomt. Det er kedeligt, siger han til Spillerforeningens hjemmeside.
Brix-Damborg har kontrakudløb med Hobro efter denne sæson, men det er ikke det, han fokuserer på lige nu.
Læs også:Hobro-helt: Håber vi har ni liv
- Vi er i en situation, hvor det er liv eller død i forhold til Superligaen. Og jeg tænker, at i forhold til min situation skal det nok løse sig, men det vigtigste er, at klubben er i Superligaen i næste sæson, og det er det, der fylder mest for mig lige nu.
34-årige Brix-Damborg har spillet 257 kampe i den gule Hobro-trøje.
Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Det lugter af medaljer i Århus
Læs også:Se listen: Silkeborg er Superligaens nedrykningskonger
Læs også:Holder bejlere væk: Randers forlænger med varm angriber