Esbjerg fik en forrygende start på søndagens nedrykningsbrag mod Hobro, men Peter Sørensens mandskab kæmpede sig tilbage og kunne til sidst juble over en forløsende 2-1-sejr.
Begge scoringer måtte dog lade vente på sig indtil anden halvleg, og Hobro-træneren delte da også verbale lussinger ud i pausen.
- Det er helt fantastisk. For at sige det rent ud var det noget lort i første halvleg, men vi får snakket godt om det, får en skideballe uden lige og tager skeen i den anden hånd. Jeg synes, at vi sætter os på den fra første fløjt (i anden halvleg, red.) og laver nogle gode udskiftninger og indskiftninger, som tager teten, og det var dejligt at se Hvilsom tilbage i målscorerrollen.
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Hobro fik besøg af Esbjerg
- Og så er det bare fedt at have sådan en opbakning, selv om der ikke er så mange, som der plejer, siger Jonas Brix-Damborg til Eurosport 2.
Med sejren er Hobro sikre på at undgå direkte nedrykning, og det er en stor forløsning for den rutinerede midtbanespiller.
Læs også:Hobro sender Esbjerg ud af Superligaen
- Det betyder alt jo. Det første mål var at slippe for 14. pladsen, og det lykkedes. Nu var næste mål at sikre den her playoff-kamp, og det lykkedes i dag. Nu har vi to kampe, hvor vi kan forberede os på playoff-kampene, og det er fantastisk.
Hobro IK har 30 point efter lige så mange kampe.
Læs også:Bedst og værst: Kæmpe Hvilsom-forløsning og Esbjerg-nedrykning
Læs også:Falk slår fast: Skal ikke blive i FCK for evigt
Læs også:Efter forsøg: Der arbejdes mod fuld kapacitet i starten af næste sæson