Hver dag frem mod 24 december bringer vi det bedste fra Tipsbladet Print 2015.
Historier, interviews, features og fokus med høj kvalitet – leveret med hjerte og indsigt.
Køb Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet – gør det online herI dag, 3. december historien en af landets absolut bedste talentudviklere, der har været med til at fostre adskillige topspillere i Nordjylland.
Læs eller genlæs historien, der første gang blev bragt i Tipsbladet. 5. juni 2015:TALENTERNES MAND
I halvfemserne førte han både AaB til klubbens første danske mesterskab og norske Viking Stavanger ud i Europa, men det evige stress som cheftræner blev for meget, og så begyndte Poul Erik Andreasen i stedet som udviklingschef i AaB for 15 år siden. Det tog noget tilvænning, men efterhånden er han blevet lidt forelsket i jobbet, der også har skaffet stor succes, da de unge spillere vandt mesterskabet i sidste sæson. Men kan der blive lavet talenter nok til at holde AaB på toppen på sigt, og hvad betyder trænerskiftet fra Kent Nielsen til Lars Søndergaard i den sammenhæng? Og hvad med Andreasen selv? Hvor længe bliver den 65-årige nordjyde ved med at lede de unge frem mod førsteholdet?
Det begyndte med nogle sæsoner på banen i halvfjerdserne og siden en tid i starten af halvfemserne som cheftræner, før han efter mellemspil i Viking Stavanger og Vejle vendte tilbage til AaB som udviklingschef i sommeren 2000. Så Poul Erik Andreasen har efterhånden rundet de 25 år i klubbens tjeneste, men selv om fødselsdatoen taler om en opnået pensionsalder, ser den 65-årige udviklingschef langt fra fodboldtræt ud sådan en mandag formiddag på AaB's anlæg ude i Aalborg Øst.
Det er godt nok ikke ham, der råber højst – der gør humørsprederen og assistenttræneren Allan Kuhn – men Andreasen følger nøje med i talenternes rolle i de taktiske spil inde på græsset, og til sidst træder han selv ind som manden bag de afsluttende afslutningsøvelser.
Så står han der i sin solblegede kasket og sorte træningsdragt med AaB-logoet lige over hjertet og lægger bolde af til Helenius, Spalvis, Ahlmann og de andre angribere, som han har fulgt på vejen fra ungdomsfodbolden til Superligaen. Og backen Jakob Ahlmanns lillebror med fornavnet Viktor får et par bemærkninger med på vejen, for de to arbejder med tilløbet til skud, og det rammer ikke helt rigtigt denne formiddag.
Efter endt træning er det også udviklingschefens fokus på detaljen, som et andet AaBtalent med indflydelse på førsteholdet trækker frem:
" Poul Erik har haft en en kæmpe andel i min udvikling. Han har fulgt mig, lige siden jeg blev en del af ligatrupperne i ungdomsrækkerne, og han har hele tiden skubbet mig til at tage det næste skridt. Han ser jo alle de ting, som man måske godt selv er klar over, men som man har brug for at vide for at gå det næste skridt. Der har han hele tiden været der – førsteberøringer, afslutninger, vendinger. Han har været meget, meget vigtig," siger Nicolaj Thomsen og fortsætter:
" Han er bindeledet mellem ungdom og senior, for det kan godt være svært at komme op som ungdomsspiller. Man har været vant til at være en af de bedste, og så kommer man op til noget andet, men der har Poul Erik været fantastisk til at fortælle, hvad man skal gøre bedre, og vise en vejen."
" Nu er det mere Kent [ cheftræner Nielsen], jeg snakker med, men før tog Poul Erik mig lige til side og viste et par klip fra kampen med reserveholdet. Det var ham, der holdt hånden over mig og lærte mig, hvordan det er at spille seniorfodbold," siger en af mange talenter, der har været under Poul Erik Andreasens vinger gennem de snart 15 år, han har arbejdet med de unge spillere i AaB.
Det må siges at have været en succes, som også kan aflæses på holdbillederne i cafeteriet.
Her har vinderne fået en varig plads til inspiration, og her er det kun Thomas Augustinussen, der optræder på flere billeder end Poul Erik Andreasen. For anfører " Augo" har vundet to DM-titler som ungdomsspiller og to som senior, mens manden i træningsdragten står i rækkerne med mesterholdene i 1995, 2008 og senest 2014, hvor talentarbejdet kulminerede med et ungt nordjysk mandskab, der i løbet af foråret overhalede både FC Midtjylland og FC København og endda også vandt The Double efter den første pokalsejr i 34 år – i Parken over FC København.
Men selv om det har været en succes, var det ikke bare et nemt skridt fra cheftrænerstillingerne til chef for ungdomsarbejdet.
" Det var lidt svært i starten, for jeg havde aldrig arbejdet med ungdomsspillere som træner. Jeg havde selvfølgelig arbejdet med unge mennesker via mit lærerjob, men inden for fodbolden havde jeg kun været seniortræner. Der var en tilvænning på nogle år, hvor man var nødt til at lære noget i forhold til, at det ikke var det færdige produkt, man havde med at gøre. Man skulle finde ud af, hvor de var henne i deres udvikling, og hvordan man skulle flytte dem videre."
" Indtil da havde jeg kun tænkt på resultater for førsteholdet de steder, jeg havde været, og der var man jo til eksamen hver eneste søndag og tænkte kun på, hvordan man kunne få holdet til at fungere. Det handlede om det overordnede taktiske for holdet, og så måtte de unge spillere stort set selv passe den individuelle udvikling, for det havde man næsten ikke tid til som cheftræner," siger udviklingschefen, der dog oplevede en stor fordel ved det nye fokus på talenterne.
" Jeg fik en voldsom lettelse ved at være fri for cheftrænerjobbet. Weekenderne blev pludselig helt anderledes, når man ikke gik og byggede op til en kamp. Hele tiden havde man den kamp i hovedet, resultatet og den næste kamp. Pludselig fik jeg en helt anden måde at gå til weekenden på, og jeg kiggede anderledes på fodboldkampe."
" Jeg har selvfølgelig stadig et stort ønske om, at AaB vinder, men jeg kigger lige så meget på, hvordan for eksempel Jakob Blåbjerg klarer sig. Så det er en helt anden indgang, jeg har til kampene i stedet for den stressende, for det er frygteligt tids-og ressourcekrævende at være cheftræner, og det går ud over alle ens omgivelser. Familien og ens egen gøren og laden."
" Det var en lettelse, og jeg tror det er en af grundene til, at jeg er blevet i jobbet som udviklingschef. Jeg har simpelt hen ikke ønsket at komme tilbage. Jeg har da haft muligheden et par gange og kan også stadig få nogle små henvendelser, men jeg har helt afskrevet det. Jeg har simpelt hen ikke drivet til det mere. Det er slut."
" Den anden grund, til at jeg har været i jobbet i 15 år, er selvfølgelig, at det er interessant. Det der med at se når de første gang spiller på stadion. Når Jakob Ahlmann eller Kusk kommer ind første gang, ja, der har været så mange undervejs. Det giver en glæde. Man har været med til at hjælpe ham ud på stadion og præstere, og måske i nogle tilfælde på landshold og til udlandet og så videre. Det er den gode følelse ved det job. At se at de lykkes."
" Så alt i alt har jeg forelsket mig lidt i den måde at arbejde på," fortæller Poul Erik Andreasen.
FOR HØJT TEMPO I TALENTSALG
I sin jobbeskrivelse har han fokus på de unge spillere fra 16 til 21-22 år. Det betyder enkelte træningstider med U/ 17 og U/ 19 sammen med holdenes faste trænere, det betyder at følge de unge spillere i kamp i DM-rækkerne og reserveholdsrækken, og det betyder deltagelse i den daglige træning med førsteholdet, aktuelt med fokus på spillere som Blåbjerg, Kasper Pedersen, Andreas Bruhn og Frederik Børsting.
Men jo mere fast de spiller på førsteholdet, desto mere overgår det daglige arbejde til cheftræneren, og så trækker Poul Erik Andreasen sig tilbage i baggrunden, for at der ikke kommer for mange gode og måske også modstridende råd til de unge spillere.
Fra U/ 17 og frem lægges der udviklingsplaner for de enkelte spillere med fokuspunkter på det tekniske og taktiske niveau og det fysiske og det mentale område, og de bliver konstant fulgt op med øvelser, samtaler og re-evaluering hvert halve år. Det arbejde lavede han stort set alene i de første år, men i de seneste er der blevet ansat en talentchef på fuldtid, mens U/ 19 og U/ 17-holdene også har en fuldtidstræner, og det har givet en kvartet, der snakker fodbold konstant og overvejer øvelser, planer og projekter for de mange nordjyske talenter. Og det har altså givet succes med mesterskabet sidste år, mens det ligner en midterplacering i denne, hvilket ikke undrer udviklingschefen.
" Med det set-up vi har nu, kan vi ikke være en dominerende faktor i top tre gennem en årrække, også fordi vi mister spillere, som vi jo ikke bare går ud og erstatter med landsholdsspillere fra andre lande. Det er ikke vores koncept, og det har vi heller ikke penge til. Så derfor kan vi ikke sikre, at vi har et lige så godt hold året efter eller året efter igen. Derfor skal vi bygge noget nyt op og vente på, at der er nogen nye, der lykkes."
" Vi har mere en bølgetendens i vores resultater, og det vil vi altid have. Jeg tror ikke på, at vi får økonomi til det andet. Der er Brøndby og FCK jo lysår foran os, også FC Midtjylland rent økonomisk. Det er ikke sammenligneligt.
Vi er ikke engang sammenlignelige med OB og AGF, vi ligger jo helt nede i den nederste tredjedel med hensyn til budget. Men der kan godt være nogle gode resultater ind imellem, vi har jo haft fire mesterhold."
" Jeg ved ikke, hvordan det ser ud om fem-ti år, men lige nu har bestyrelsen valgt konceptet med udvikling af egne talenter, og derfor har det selvfølgelig været heldigt, at vi har kunnet lykkes med det forholdsvis tidligt.
For vi var jo hårdt trængt rent økonomisk for godt et år siden. Sidste forår før aktieemissionen og mesterskabet var vi derude, hvor vi næsten ikke kunne betale lønninger, og vi lånte penge af amatørklubben for at kunne holde skindet på næsen. Vi var ikke helt lige så langt ude som Midtjylland, men tæt på faktisk," siger Poul Erik Andreasen og glæder sig over, at tingene er vendt rent økonomisk, hvilket også kommer til at smitte af på holdene.
For der skal laves et par nye kunstgræsbaner, og så skal der opføres en ny bygning til førsteholdet ved siden af administrationsbygningen i stedet for den førstesal af klubhuset, hvor vi sidder nu, og som var toppen af faciliteter tilbage i midten af halvfemserne, men i dag er overhalet af alle andre.
Så der arbejdes uden for banen, men hvordan ser det ud med talentmassen inden for kridtstregerne? Tidligere har talentchef Jacob Larsen snakket om, at 00' erne så rigtig spændende ud?
" Vi spiller jo med blandt de bedste, når der er KB Cup og eliteturneringer rundt omkring i Danmark på U/ 15, U/ 14 og U/ 13-niveau, så jeg tror stadig på, at de kommer. Det er rigtigt, at 00' erne har set gode ud, og de er også stadig okay, men jeg tror ikke, at de er outstanding i Danmark. Men der er fine spillere på. Det er jo dem, der først skal til at have kontrakter i år, hvor de bliver 15."
"02' erne ser også rigtigt gode ud og er måske en af de allerstærkeste årgange længe. I 97' erne har vi mange talentfulde spillere, og det bliver spændende at se, hvor mange af dem der kan slå igennem. Der er sådan nogle rigtigt spændende spillere, tekniske og spilintelligente typer, og hvis de kan gå hele vejen, så kan de blive rigtig interessante. Men der er jo også enkeltspillere i de andre årgange, så det kan være, at det er en 98' er eller en 99' er eller en 96' er, der ender med at blive den allerbedste," siger Poul Erik Andreasen belært af erfaringen med spillere som Kasper Kusk og Nicolaj Thomsen, der ikke lignede kommende Superliga-spillere, men blev det.
Og så er problemet, at AaB ikke kan holde på dem, og det gør altid lidt ondt på talentudvikleren, når de bedste forsvinder.
" Det er ærgerligt hver gang. De ryger jo som regel, fordi de fungerer godt, og det er sådan " årrh." Men ønsker jo, at de skal fungere godt over en årrække. Jeg synes så også, at tempoet, vi har solgt i på det sidste, har været for højt. Der er gået for mange topspillere væk fra vores hold. Enevoldsen, Lucas Andersen, Jacob Barrett røg til Juventus som17-årig, Helenius, Lasse Nielsen, Kusk, Thomsen hvis han ryger. Det er sgu voldsomt, og det bliver for mange på for kort tid til, at vi kan holde os deroppe. Jeg ved godt, at det er sådan, gamet er, men jeg vil hellere se dem ude på stadion i mange år. De skal være en del af AaB's førstehold i et stykke tid. Så er de også mere modne til at komme videre."
" Der kan laves masser af gode og faglige argumenter for, at Kusk skulle være blevet længere tid i AaB, og at Thomsen skal det samme. Men vi må også se i øjnene, at nogen af dem her, de har en drøm, og den drøm ender et eller andet sted i udlandet. Og hvis så den mulighed kommer på et tidspunkt, så kan det godt være, at drømmen overtrumfer fornuften nogle gange. De kommer jo desværre ikke og spørger os, om det er et godt tidspunkt, og selv om de spurgte, var det ikke sikkert, at de hørte efter alligevel. De afgør det selv med deres agenter eller deres forældre," siger Poul Erik Andreasen, der dog også har bemærket, at mange vender hjem igen med uforrettet sag.
" Generelt har de ikke været parate nok til det. Der er noget modenhedsmæssigt som fodboldspiller, der er noget modenhed som menneske. Det er lettere at være professionel i Danmark, end det er i Belgien eller i Holland eller i Tyskland. Der bliver stillet større krav, og så kan du spørge, hvorfor vi ikke stiller lige så store krav, men det er bare ikke kulturen i Danmark."
" Vi gør det på den rigtige måde set fra vores kultur og samfund, men de skal nok have noget mere modenhed, hvis de skal springe til det næste niveau, som kræver mere på det menneskelige, det fysiske og det " killer"-mæssige plan. Vi er jo lidt søde ved hinanden, mens det bliver mere krig, når man kommer ud i de andre ligaer. Og det er der simpelt hen nogen, der ikke er parat nok til, og så kommer de hjem i en meget dårligere tilstand, end da de tog af sted," lyder det fra udviklingschefen.
Læs resten af historien på næste side
NÅR UNGDOMSKONCEPTET KØRER UAFHÆNGIGT AF CHEFTRÆNEREN
Den næste, der helt sikkert forlader AaB, er cheftræner Kent Nielsen efter fem sæsoner, hvor holdet har udviklet sig fra at lave en nervepirrende linedans på nedrykningsstregen til at holde mesterskabsfest, og hvor der har været god plads til de talenter, som er kommet op fra arbejdet med Poul Erik Andreasen og de andre folk i ungdomsstaben. Og det arbejde kommer ikke til at ændre sig, selv om det nu bliver Lars Søndergaard, der står i spidsen for førsteholdet.
"Cheftræneren har selvfølgelig en vis betydning i forhold til klubkulturen, men i forhold til ungdomskonceptet betyder han ingenting. Vi kører præcis det samme koncept, når Lars kommer, som da Kent var her. Det blander Kent sig ikke i, og det kommer Lars heller ikke til."
"Jo, hvis de har gode ideer, så tager vi dem med på råd, og vi hører gerne efter, men de kommer ikke og stiller krav. Vi kan ikke skifte koncept hver gang, vi skifter træner. Det vender den anden vej rundt."
" Derfor er der selvfølgelig også en stor chance for, at den måde, vores seniorhold spiller fodbold på, bliver en eller anden afspejling af, hvordan vi spiller i U/ 19 og U/ 17, i og med at der kommer mange spillere op. Det er cheftræneren, der bestemmer, men det er naturligt at lægge sig tæt op ad spillestilen fra ungdomsholdene, da de spillere, der kommer op, kan en del af de ting, som vi bruger i vores koncept. Og folk, der kender Kent godt og har fulgt med i hans trænertid, vil også kunne se en kæmpeforskel på, hvordan Horsens spillede, og hvordan AaB spiller," siger Poul Erik Andreasen, der selv har en offensiv fodboldfilosofi og noterer to kampe mod spanske modstandere som milepæle i hans tanker om spillet.
Det var Deportivos pasningsfodbold tilbage i 1993, og det var Villarreals højt placerede backs og kanter, der gik ind i banen anno 2009 med Cazorla og Robert Pires som de fremmeste eksempler. Men der bliver hele tiden hentet inspiration, også fra de trænere der styrer det bedste seniorhold i AaB.
" Før de enkelte trænere er startet, har jeg ikke sådan haft en forventning udover med Bruce Rioch. Da vi fik ham, tænkte man da " hold da kæft, ham kan vi lære noget af i forhold til alt det, han har med fra Premier League og som gammel, skotsk landsholdsspiller," men der fik vi sgu ikke ret meget."
" Hamrén kendte jeg ikke, men han inspirerede os på mange områder. Måske ikke så meget på det rent fodboldfaglige, selv om han også var dygtig der, men på karakteren, på livsstilen og på ting omkring teamet. Kent har vel mere inspireret på engagementet. For ham er fodbold jo alt – à la det jeg før sagde om at være cheftræner. Det er hans verden, og han har et fantastisk drive."
" Jeg har ikke tænkt på, hvad jeg forventer af Lars. Man har jo været med til så mange ting, så man synes selv, at man har tænkt det hele igennem, men så kommer der jo alligevel en detalje, der fanger," siger udviklingschefen om den kommende cheftræner, der også har rødderne solidt plantet i AaB, men sjovt nok aldrig har overlappet Poul Erik Andreasens tid i klubben andet end arbejdet som Danmarksserietræner, dengang udviklingschefen var cheftræner, og der ikke var den samme kontakt mellem holdene, som der er i dag.
De to kender selvfølgelig hinanden, blandt andet fordi Søndergaards mor boede i samme opgang som Andreasen, men lange samtaler om fodbold er det endnu ikke blevet til udover en enkelt efter ansættelsen.
" Jeg må indrømme, at jeg ikke har Lars' trænertid særlig godt på nethinden, så jeg ved ikke, hvordan han har haft det med at udvikle sine hold. Det gik ikke godt i Viborg, og det er der sikkert flere grunde til, og så har han haft et helt okay forløb i SønderjyskE," siger udviklingschefen med en forventning om, at Søndergaard kan gøre som Kent Nielsen og gå fra at være en træner, der er kendt for defensiv soliditet til at stå i spidsen for et offensivt hold.
" Man kan faktisk først bedømme en træner, når han er færdig med jobbet, men som jeg kender Lars, så ja. Jeg vil tro, at han er meget samarbejdsvillig, lydhør og involverer holdet omkring ham, så der bliver et ping-pong-spil i forhold til at udvikle den stil, som der forhåbentlig bliver mest effektiv i forhold til det hold, som vi nu får, Det tror jeg, at han vil være åben overfor. Men det bliver noget andet, for SønderjyskE har jo ikke bragt talenter frem på samme måde."
" I det hele taget er AaB en klub med en anden tradition. Der er mere fokus på klubben, og det er en anden spillestil, som klubben har stået for, så det bliver et andet job for ham end at tage til SønderjyskE, hvor han har gjort det helt fint ud fra den filosofi, de har. Det bliver en ny opgave for ham, og den skal han selvfølgelig bevise, at han magter, og det tror jeg da, at han kan," siger Poul Erik Andresen på et nordjysk, der på skrift lyder tvivlende, men ikke er det i tonen.
ET UROMANTISK KLUBIKON
Og når den nye cheftræner starter op i slutningen af juni, har han i hvert fald også en rutineret stab at læne sig op ad. Ikke mindst i form af Poul Erik Andreasen der er det bedste bud på en Mr. AaB, efter den mangeårige direktør Lynge Jakobsen stoppede. Men al den store snak om klubikoner og glorværdig historie fylder ikke ret meget i den 65-årige, der var med til at vinde sit seneste danske mesterskab siddende i bilen på vej hjem fra en scouting-mission i kampen mellem FC Midtjylland og FC København, der via Bolanos flyvende hovedstød, efter Andreasen havde forladt stadion, endte med at skaffe AaB det fjerde mesterskab.
Siden fulgte flere festlige seancer, og det var lige ved at være for meget for udviklingschefen.
" Det var det mest forfærdelige, jeg har været udsat for, tre gange på en uge at skulle stå på en altan og råbe " vi er mestrene." Det bliver man satme hurtigt træt af. Jeg forstår spillerne, men for mig… Det er det samme hver gang, og det er de samme mennesker, der står nede foran altanen. Det er fint nok en enkelt gang, men tre gange er sgu for meget."
" For mig er det den indre tilfredshed. Det er ikke det der med at gå og sige, at vi er mestrene. Det er fornemmelsen af at lykkes. Den faglige stolthed. Det lyder så højtideligt, men det er faktisk den, der fylder. Lige så snart man er i gang med en ny sæson, så er det glemt. Så har man ikke noget at bruge det til mere, så er det processen igen. Det er mere en følelse for mig end at have vundet en pokal," siger manden, der er lige så uromantisk omkring sin egen rolle som kulturbærer i AaB.
" Jeg identificerer mig med Aalborg og med AaB som klub. Det er det, man er stolt af, og det er det, man har været en del af, så på den måde betyder det meget. Det er jo mit voksne arbejdsliv, der mest har været her. Men jeg har ikke det der fan-gen. Sådan noget med at AaB engang har haft cricket, og vi engang har trænet inde på Annebergvej, det kan jeg overhovedet ikke forholde mig til."
" For mig er AaB en klub med de mennesker, der er her nu. Og så er der noget historie, der er sjovt at kigge tilbage på, men klubben er de mennesker, der er i den til enhver tid. Spillerne, trænerne, lederne, folk omkring klubben. Der er jo ingen af de spillere, som er her nu, der kender nogen af dem, der var her, dengang jeg spillede. Vi mødte Henning Munk på en træningslejr nede i Spanien, og så spurgte de; " hvem er han?" På den måde betyder det gamle ikke noget for de spillere her, og det er også dem, der er klubben nu."
" Sådan er det også med Lynge, der jo næsten var Mr. AaB på et tidspunkt. Han blev identificeret med klubben, han havde spillet her, han havde været direktør i mange år, og han lavede en god kultur og bredte AaB ud som Nordjyllands klub. Fra at være en klub som mange hadede, blev AaB en klub med et nordjysk tema mere end et rent Aalborg-tema, og det var han med til at starte. Så han var selvfølgelig en stor del af klubben, og han er det stadig lidt, fordi han er i bestyrelsen og stadig kommer lidt. Men i virkeligheden vil det jo glide ud i løbet af få år, lige som jeg gør, når jeg stopper. Så er vi ikke en del af klubben mere."
"Om fem-syv år er der sgu da ikke nogen, der vil sige " nå ja Poul Erik, han var her i 17 år." Der er ingen, der vil snakke om mig. Så er det nogen andre, der er i klubben. Når vi glider ud, så glider vi jo ud af klubben. Nu er det Allan Gaarde, der er klubben. Nu er det ham, der er med til at forme hverdagen i klubben," siger Poul Erik Andreasen.
Men der vil dog nok været et nordjysk talent hist og her, der vil tænke tilbage på et godt råd en dag på Hornevej eller en detalje i afsættet til en hovedstødsduel, og så er det sidste spørgsmål så, hvor længe han vil blive ved med det?
Hvornår trækker han sig endeligt tilbage til lejligheden på havnen med den fine udsigt over Limfjorden til barn-og ungdommens Nørresundby?
" Det kan jeg ikke svare på. Det kan være, at det er om et år, det kan være, at det er om tre, det ved jeg sgu' ikke. Men jeg er ret sikker på, at det ikke er om fem-seks år. Nu har jeg jo alderen til at sige, at jeg er pensionist, hvis det er det, jeg vil."
" Nej, det afhænger af, hvor længe jeg synes, det er sjovt at komme ud og arbejde med de mennesker, der er her. Så længe jeg synes, at det er noget at stå op til, men hvis jeg kan fornemme, at de der knajte ikke gider at høre på mig længere, så…" .
Læs hvilke spillere, Poul Erik Andreasen vil pege på som det største talent i AaB siden 2000 – på sidste side
Dette er en sidehistorie til det store interview med Poul Erik Andreasen
DET STØRSTE TALENT I AAB SIDEN ÅR 2000
Poul Erik Andreasen kigger lidt ned på optageren på bordet, mens han overvejer, om spørgsmålet om det største talent i ungdomsarbejdet siden år 2000 er til at svare på. Men det er det -efter en tænkepause.
" Det er lidt ligesom, når mine børnebørn spørger mig: " Hvem er bedst ude i AaB, bedstefar?" og man så må svare: " Det er sørme svært at sige, lille gut, for der kan være en, der er rigtig god til at sørge for, at de andre ikke laver mål, og så er der også en, der er dygtig til at lave et indlæg, så de andre laver mål. Hvem er bedst?"
"Så det er svært. Hvis man kigger på, hvem der har haft den største udvikling, gjort størst fremskridt og som vi er lykkedes mest med i forhold til det, vi havde sat som mål over en periode på tre-fire-fem år, så er det selvfølgelig Kasper Kusk. Han kom jo fra ikke at kunne spille på U/ 19-holdet til at blive fast mand og derfra til at blive landsholdsspiller.
Og det første år som senior lignede han ikke en, der ville blive fast spiller."
" Hvis man kigger på, hvem der har haft det største iboende talent, allerede da jeg begyndte at arbejde med ham, så er Lucas [ Andersen] selvfølgelig nødt til at spøge. Han har jo nogle voldsomme forudsætninger på nogle tekniske niveauer. Han er måske i virkeligheden ikke kommet så langt videre, men han har et talent, som vi kunne se, fra han var meget lille."
" Så er der [ Nicolaj] Thomsen, der også er kommet meget langt i forhold til udgangspunktet. På den måde hører han mere til Kusk-gruppen ligesom Patrick Kristensen, der er blevet fast spiller på stort set alle positioner, selv om han var angriber som ungdomsspiller. Man kan bare ikke sige, at han har været den bedste spiller, for så var han jo blevet landsholdsspiller. Men udviklingsmæssigt er han kommet langt."
" Kasper P [ aktuel forsvarer med efternavnet Pedersen] var jo næsten kasseret, men vi kæmpede for at holde ham inde på noget deltidskontrakt, og nu betragter de ham faktisk som førsteholdsspiller, så han har også været igennem en voldsom udvikling."
" Silberbauer er en dygtig spiller, men jeg synes ikke, at han har flyttet sig så meget.
" Augo" [ anfører Thomas Augustinussen] har modsat fået overmåde meget ud af sit talent på indstilling, hårdt arbejde, attitude og på at være en team-spiller, en balancespiller og en anførertype der går forrest, når der skal ske noget." " Så er der en spiller som Ronnie Schwartz, som vi ikke flyttede så langt, men så fik han en fantastisk opblomstring nede i Randers, som vi alle sammen undte ham."
"Ronnie kom jo ikke på her, selv om han var tæt på hele tiden under tre-fire forskellige trænere. Først da han blev en hængende angrebstype nede i Randers, faldt han på plads. Vi skulle måske have set noget tidligere, at det var den plads, der var bedst for ham," lyder Poul Erik Andreasens associationsrække over spørgsmålet om det største talent, hvortil konklusionen vel må være Lucas Andersen og Kasper Kusk ud fra en forudsætning om henholdsvis talentets og udviklingens størrelse.
PROFIL
Navn: Poul Erik Andreasen
Født: 17. december 1949 i Nørresundby Position: Offensiv midtbane -med Henning Jensen på ungdomsholdene i Nørresundby
Klubber som senior:
1968-72: Nørresundby 1972-73: B 1903 (pga uddannelse til idrætslærer)
1973-78: AaB – 120 kampe, 17 mål -stoppede som 28-årig på grund af rygproblemer
2 U-landskampe for Danmark, 1 mål (i 1973)
Klubber som træner:
1979-82: Nibe BK
1983-84: AaB (sekunda)
1985-88: Nørresundby
1989: Lindholm
1990-95: AaB
1996-99: Viking Stavanger
2000: Vejle
2000-02: Talenttræner i AaB
2002-03: Cheftræner i AaB
2003-: Udviklingschef i AaB
Titler med AaB:
Dansk mester i 1995, 2008 og 2014
Pokalvinder i 2014.