Jesper 'Jobbe' Lindstrøm har i dette efterår været særdeles godt kørende, og han blev da også kåret som Efterårets Profil ved den seneste afstemning. Derfor vil det også være nærliggende at tænke i, at han snart skal ud på en større adresse.
Det er dog ikke noget, som Brøndbys sportsdirektør Carsten V. Jensen har travlt med. Han anerkender dog i et interview med TV3 Sport, at tidspunktet for et salg nok kommer.
Læs også:Jubel i Superliga-klubberne: Det er en kæmpe gulerod
- Jeg ser ikke 'Jobbe' som en døgnflue overhovedet. Tværtimod er han på en rejse, og nu har han haft et rigtigt godt halvår her, hvor han virkelig har fået vist, hvad han kan. Jeg forventer, at der er masser af fodbold tilbage i ham endnu - og en masse udvikling. Så mon ikke, at vi kan vente et halvt, et helt eller halvanden for den sags skyld, siger han og fortsætter:
- Lad os nu se. Det er jo markedet, der bestemmer i sidste ende, fordi hvis checken bliver stor nok, så er det uansvarligt ikke at kigge på det. Men jeg ser gerne, at 'Jobbe' er her et stykke tid endnu, lyder det fra Carsten V. Jensen.
Læs også:"CV" afviser trænerskifte: Jeg har ikke talt med Kristian
Endvidere peger Brøndby-sportsdirektøren på, at spillere som Marvin Schwäbe og Anthony Jung, der kun har et halvt år tilbage af deres kontrakter godt kan blive solgt i januar-vinduet, men det er kun hvis prisen er stor nok - og hvis man kan finde en erstatning.
Derudover overvejer man også, hvorvidt der skal hentes en ekstra venstreback ind til holdet, men her mener CV Jensen, at han ser muligheder i en spiller som Peter Bjur kan blive en løsning for dem.
Hele interviewet kan ses øverst i artiklen.
Læs også:Ingen sol og varme: Brøndby dropper den årlige træningslejr i udlandet
Læs også:LIVE: Brøndby foran på VAR-straffe
Læs også:Unge Superliga-stjerner har spillet stærkt nok til et 2021-salg