Hvem er Superligaens bedste målmand? Højre back? Træner? Kommentator?
Det vil Tipsbladet forsøge at svare i løbet af vinterpausen med hjælp fra medlemmerne i Tipsbladets Fanklubben, og derfor kårer vi i en artikelrække de fem bedste på hver position i Superligaen samt trænere, stadioner, kommentatorer og eksperter med udgangspunkt i efterårssæsonen.
Fansene skal hver især give point til fem mand til hver position – fem point til den bedste, fire til den næstbedste og så videre – men må ikke stemme på deres eget holds spillere. Derfor må Fanklubbens Brøndby-repræsentant eksempelvis ikke stemme på Patrick Pentz blandt målmændene, mens FC København-repræsentanten ikke må stemme på Mohammed Elyounoussi som Superligaens bedste højre kant. Men derudover har der været mere eller mindre frie tøjler.
Når det kommer til kommentatorer og eksperter, skal der kun stemmes på tre, og her er der frit valg på alle hylder for fansene.Der er desuden to vikarer med i panelet – David Boysen vikarierer som Randers-repræsentant, mens Tipsbladets chefredaktør, Allan Olsen, agerer FC Midtjylland-repræsentant. David Boysen kan derfor selvfølgelig ikke stemme på Randers-spillere, ligesom Allan Olsen ikke kan stemme på FC Midtjylland-spillere.
Her er Fanklubbens bud på Superligaens 5 bedste venstrekanter
“
Han spiller ikke en traditionel venstre kant, men han spiller den optimalt. Simen Nordli har virkelig været altoverskyggende i denne efterårssæson og får fortjent denne.
Tobias Lawaetz, FC København-fan
Tobias Lawaetz har stemt som følger:
5 point: Simen Nordli, Randers FC
4 point: Aral Simsir, FC Midtjylland
3 point: Isak Jensen, Viborg FF
2 point: Jonathan Amon, Lyngby Boldklub
1 point: Sindre Walle Egeli, FC Nordsjælland

“
Jeg elsker hans attitude, stil og teknik.
Jesper Koerstz Jensen, Silkeborg IF-fan
Jesper Koerstz Jensen har stemt som følger:
5 point: Aral Simsir, FC Midtjylland
4 point: Oliver Sørensen, FC Midtjylland
3 point: Thomas Jørgensen, Viborg FF
2 point: Robert, FC København
1 point: Isak Jensen, Viborg FF

“
Superligaens bedste spiller! Et tårnhøjt bundniveau, og da FCK hentede ham fik man Football Manager-forestillinger. Han har international klasse, og FCK har gjort sig et regulært scoop ved overhovedet at have muligheden for at hente en så dygtig spiller i den allerbedste alder!
Morten Munksgaard, Lyngby Boldklub-fan
Morten Munksgaard har stemt som følger:
5 point: Mohamed Elyounoussi, FC København
4 point: Aral Simsir, FC Midtjylland
3 point: Elias Achouri, FC København
2 point: Gift Links, AGF
1 point: Serginho, Viborg FF

“
Man kommer ikke udenom Nordli, hvis man snakker om Randers’ sæson eller om denne halvsæson generelt. Han har været Randers’ og ligaens suverænt bedste spiller. Han har holdt et højt niveau hele efteråret igennem og scoret 9 mål. Dertil er det også blevet til 6 assist. Han er en håndfuld. Spændende om han kan holde niveau og om Randers kan holde på ham.
Anders Søgaard, AGF-fan
Anders Søgaard har stemt som følger:
5 point: Simen Nordli, Randers FC
4 point: Aral Simsir, FC Midtjylland
3 point: Isak Jensen, Viborg FF
2 point: Viktor Claesson, FC København
1 point: Benjamin Nygren, FC Nordsjælland

“
Elyounoussi er ligaens bedste spiller, som det er lige nu, og hvis det behøves, løfter han sit niveau og afgører tingene
David Boysen, Randers FC-repræsentant
David Boysen har stemt som følger:
5 point: Mohamed Elyounoussi, FC København
4 point: Aral Simsir, FC Midtjylland
3 point: Mikael Anderson, AGF
2 point: Elias Achouri, FC København
1 point: Younes Bakiz, Silkeborg IF
Hvem er Superligaens bedste venstre kant?
0 Votes
“
Superligaens topscorer er svær at komme udenom, og jeg kunne også have valgt Nordli til flere pladser, da han er omdrejningspunktet for hestene. Han er en late bloomer, og siden Rasmus Berthelsen er kommet til, er Simen Nordli bare blevet bedre, som tiden er gået. Han kan godt være på vej væk allerede til vinter, men Randers har gang i noget godt, og det nyder Simen Nordli af lige nu. Sammenlagt 17 målinvolveringer i rækken, derfor er han den bedste venstrekant for mig.
Philip Tejlgaard, Sønderjyske-fan
Philip Tejlgaard har stemt som følger:
5 point: Simen Nordli, Randers FC
4 point: Mathias Jørgensen, AaB
3 point: Isak Jensen, Viborg FF
2 point: Dario Osorio, FC Midtjylland
1 point: Elias Achouri, FC København

“
Det virker næsten som om, at der har været Simen Nordli og alle de andre i denne sæson. Han har virkelig været god og afgørende for et godt spillende og underholdende Randers-hold.
Morten Svan, Brøndby-fan
Morten Svan har stemt som følger:
5 point: Simen Nordli, Randers FC
4 point: Aral Simsir, FC Midtjylland
3 point: Elias Achouri, FC København
2 point: Younes Bakiz, Silkeborg IF
1 point: Benjamin Nygren, FC Nordsjælland

“
Mohamed Elyounoussi med 7 mål og 6 assist er den bedste venstrekant i Superligaen. Hvis han fik lov at sparke straffespark i FCK, så laver han også 25 mål på en sæson. Hans bundniveau er det højeste som jeg har set i mange år i Superligaen. Wauw hvor er han god!
Kasper Henriksen, FC Nordsjælland-fan
Kasper Henriksen har stemt som følger:
5 point: Mohamed Elyounoussi, FC København
4 point: Isak Jensen, Viborg FF
3 point: Aral Simsir, FC Midtjylland
2 point: Robert, FC København
1 point: Nicolai Vallys, Brøndby IF

“
Vi har ikke set helt så meget til vores gamle viborgensiske ven, Elias Achouri, i indeværende sæson, men sidste års assistkonge er uden sammenligning superligaens bedste kant, når han er i topform.
Peter Birch, Viborg FF-fan
Peter Birch har stemt som følger:
5 point: Elias Achouri, FC København
4 point: Mikael Anderson, AGF
3 point: Robert, FC København
2 point: Daniel Svensson, FC Nordsjælland
1 point: Dimitris Emmanouilidis, Vejle Boldklub

“
Simon Nordli har været efterårets bedste, men der er stadig én foran ham, som jeg hellere ville vælge til mit hold. Det kræver nok endnu en halvsæson, hvor han brænder græsstrå som i efteråret, før han er der. Achouri har en individuel kvalitet og et udmærket slutprodukt, der nok kun overgås af hans norske holdkammerat. Han har haft et virkelig dårligt efterår, det medgiver jeg. Men jeg vil stadig mene, at han er den venstre kant med det højeste topniveau.
Benjamin Nielsen, VB-fan
Benjamin Nielsen har stemt som følger:
5 point: Elias Achouri, FC København
4 point: Simen Nordli, Randers FC
3 point: Mikael Anderson, AGF
2 point: Isak Jensen, Viborg FF
1 point: Aral Simsir, FC Midtjylland

“
Egentlig synes jeg at Achouri er den bedre fodboldspiller, men når man scorer 11 mål og assisterer 6 for et overraskende tophold, er det svært at forklare med andet end et tårnhøjt niveau. Simen Nordli har i dette efterår taget superligaen med storm, og har været en åbenlys ligaprofil. Når man ser ham spille, virker det ikke naturligt at han skulle have så mange mål involveringer (også uden straffespark). Ingen af hans spidskompetencer er på allerhøjeste hylde, men han formår alligevel at samle det i en meget målinvolverende pakke, og selvom både Isak Jensen, Osorio og Bakiz er dygtige fodboldspillere hver især, så kan de bare ikke hamle op med Simen Nordlis imponerende statistik fra efteråret.
Jonas Andersen, AaB-fan
Jonas Andersen har stemt som følger:
5 point: Simen Nordli, Randers FC
4 point: Elias Achouri, FC København
3 point: Isak Jensen, Viborg FF
2 point: Dario Osorio, FC Midtjylland
1 point: Younes Bakiz, Silkeborg IF

“
Wauw, Robert er en rigtig publikumsspiller. En man tager på stadion for at se.
Allan Olsen, FC Midtjylland-repræsentant
Allan Olsen har stemt som følger:
5 point: Robert, FC København
4 point: Elias Achouri, FC København
3 point: Isak Jensen, Viborg FF
2 point: Simen Nordli, Randers FC
1 point: Mathias Jørgensen, AaB
Og top fem er…
Det ender som et tæt kapløb i toppen, hvor tre spillere slutter inden for fire point, men den bedste venstrekant i Superligaen ifølge Fanklubben er… Simen Nordli fra Randers FC!
Han er stærkt efterfulgt af Aral Simsir fra FC Midtjylland og Elias Achouri fra FC København, og top fem ser således ud:
- Simen Nordli, Randers FC, 31 point
- Aral Simsir, FC Midtjylland, 29 point
- Elias Achouri, FCK, 27 point
- Isak Jensen, Viborg FF, 22 point
- Mohamed Elyounoussi, FCK, 15 point
Men mange andre fik – som du har kunnet se ovenfor – også stemmer, og du kan se, hvilke spillere der fik stemmer og hvor mange point de fik lige herunder.

FCM snydt? Her er dommereksperts reaktion

Sarr skyder Southampton i sænk

Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status

Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

– Det var et skridt tilbage for Frederik Birk

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Legende i stort Højlund-forsvar

Huescas kan blive udvist af Danmark

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Klubboss bekræfter: Vi overvejer at hente Eriksen

Conrad Harders værdi er eksploderet

Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’

Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste

‘Kan blive et vanvittigt vigtigt køb for Brøndby’

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

Patrick Mortensen hylder Superliga-rival

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby

Opstillinger: Neestrup ryster posen mod Randers

Afsløring: Viborg-scoop – køber Njoh til spotpris

Dansk dommer er udtaget til kvindernes fodbold-EM

Målmand hylder Schmeichel: Kritikken er uretfærdig

OB-stjerne ramt af hjerteproblemer

Rystet ekspert: ‘Alarmklokkerne må bimle og bamle’

Nu taler han om Rashford

Nu er German Onugkha historisk

Han fortjente fri bar i gaden

Afsløring: Vingaard-stop i FCK – skal til Hillerød