Video : Tipsbladet
Superliga

Her er Peacock-Farrells nye klub

Den tidligere AGF-keeper Bailey Peacock-Farrell er blevet præsenteret i League One-klubben, Birmingham City.

Så har Bailey Peacock-Farrell fundet sin nye klub.

Mange AGF-fans havde måske sat næsen op efter, at "De Hviie fra Fredensvang" ville købe den 27-årige nordir på en permanent aftale, men den 21. maj bekræftede AGF altså, at Peacock-Farrell ville forlade klubben og vende tilbage til Burnley.

Søndag aften annoncerede Birmingham på sin hjemmeside, at man har hentet den tidligere AGF-keeper på en permanent aftale til stor glæde for hovedpersonen selv. 

- Jeg er virkelig glad for at være her. Det er en stor klub med store ambitioner for de kommende år, og jeg har virkelig lyst til at være en del af dette. 

Bailey Peacock-Farrell har skrevet under på en 4-årig lang kontrakt i Birmingham. 

I AGF blev det til 28 kampe i sidste sæson, mens han står noteret for 39 A-landskampe for Nordirland. 

Tipsbladet kunne tidligere på aftenen afsløre, at AGF har hentet Leopold Wahlstedt ind som afløser for den nordirske keeper.