210600

Superliga-konger? Her står FCM stærkere end FCK

Hvad fungerer og hvad skal fikses for de to lørdags-duellanter i de kommende år?



Selv om de på nogle måder minder om hinanden som fusionsklubber, er der også vid forskel på forudsætningerne for FC København og FC Midtjylland.

Og trods FCK's klare dominans lige nu er der også punkter, hvor FC Midtjylland her og nu står langt bedre end Superligaens aktuelle førerhold.

210588

Førsteholdet: Fordel FCK
FCK: FC København står bare stærkt med en god og bred trup, flere dygtige unge spillere på vej ind på førsteholdet, og rigeligt med penge til spillerkøb de næste par år takket være Champions League-gruppespil to år i træk og en fornuftig chance for at komme i det nye, endnu mere attraktive CL-ligaspil til næste efterår.

Der var fæle forbiere på transfermarkedet i 2021 og 2022, men med de mange penge i budgettet er der god mulighed for at prøve igen og ramme nye stjerner i 2024 og 2025.

FCM: På papiret er denne FC Midtjylland-trup klart stærkere end for et år siden, hvor FCM set i bagklogskabens klare lys burde have handlet mere proaktivt.

Men vi skal se Sverrir Ingi Ingason blive klar efter en drilsk skade, Dario Osorio trives i sit første ophold uden for Chile og Sydamerika, Cho Gue-sung blive ved med at score og Kristoffer Olsson og Adam Gabriel blive soleklare Superliga-profiler, før FCM for alvor er ved at være der.

Træningsanlæg: Fordel FCM
FCK: Jo jo, der er sket justeringer og forbedringer. Men det er ikke uden grund, at der i udvalgte skuffer hos FC København ligger planer for, hvordan man får et nyt træningsanlæg, der minimum matcher nybyggerierne i Ikast og FC Nordsjællands kommende anlæg i Hillerød.

Storbyen København vil altid være et trækplaster, ligesom klubbens enorme budget, Superliga-titler og ture i europæiske gruppespil. Men træningsanlægget er altså ikke noget, der trækker op for FC København sammenlignet med konkurrenterne i Danmark og mange andre steder i Europa.

210588

FCM: FC Midtjylland har åbnet et nyt træningsanlæg denne sommer, og i Danmark er det med afstand den flotteste og fedeste base for et sportshold.

Anlægget er slet ikke lige så stort som det, vi finder hos de største fodboldklubber i Premier League og Champions League, men der er alt, hvad førsteholdet måtte begære af træningsrum, saunabad, træningsbaner og styrketræningslokale.

Anlægget er splejset sammen med talentskolen 'Guldminen', og midtjydernes håb er, at det vil give FCM en fordel i rekrutteringen til både førsteholdet og ungdomsafdelingen i de kommende år.

Stadion: Lige

FCK: Parken har selvfølgelig en langt større kapacitet og et et hav af koncerter, så på den måde er FC Københavns hjem del af en langt større forretning end FC Midtjyllands.

Men som hjemmebane for et fodboldhold er Parken ikke optimal. Et stadion på 30+ år er bare gammelt, og der var jo fuld åbenhed om forsøget sidste år på at finde en investor eller medinvestorer, der ville totalrenovere Parken eller bygge en helt ny hjemmebane.

Det behov er jo ikke forsvundet, bare fordi byggematerialer er blevet hamrende dyre og renterne i banken er steget tilsvarende.

210588

FCM: FC Midtjylland satser i stor stil på nye VIP-faciliteter, der gerne skal stå klar omkring forårspremieren næste år, og som fodboldstadion fungerer FCM's hjemmebane stadig godt med tilskuerpladserne tæt på banen og en god lydramme.

Midtjyderne kommer nok aldrig til at kunne fylde eller få behov for stort stadion som FC Københavns, men som hjemmebane er det en udmærket ramme, og kampindtægter blegner trods alt sammenlignet med de penge, klubber som FCK og FCM hiver i kassen fra Europa og spillersalg.

Talentarbejdet: Lige
FCK: Den her er svær. Både FC København og FC Midtjylland henter spillere fra udlandet, især fra andre skandinaviske lande.

Mens FC København i nogle tilfælde betaler teenagere særdeles godt, har FC Midtjylland storstilede talentprojekter i Nigeria og nu også med samarbejdsklubben CD Mafra i Portugal, der skal levere værdifuld spilletid for unge spillere fra FC Midtjylland, hvoraf de bedste tydeligvis skal tilbage til Danmark.

Vi ender med at vurdere klubberne lige med den bemærkninger, at FCK har fået klart flest egenudviklede topspillere de seneste par år og nok også har en fordel i et-to år, før FCM's satsning i Portugal og opgradering af arbejdet i Nigeria slår igennem.

FCM: De satte standarden for talentarbejde i nullerne og har ud over de førnævnte projekter i Nigeria og Portugal også et meget ambitiøst skoleprojekt, Guldminen, der skal kaste en Ballon d'Or -vinder af sig i fremtiden og suge nogle af de bedste unge spillere i Danmark og Norden til sig.

FCK og FCM fører sammen med FCN klart an i talentarbejdet i Danmark og i at få udbytte af det på banen og transfermarkedet.

210588

Ejerskabet: Fordel FCM
FCK: Det her er vildt interessant og kan tippe magtforholdet den ene eller anden vej. FCK's ejere lod til at sondere markedet fra 2018 og frem, og man fik Lars Seier Christensen ombord i 2019, da LD Fonde var parat til at sælge deres aktiepost til en udenlandsk investor.

Lige nu er der ingen bevægelse i forhold til ejerskabet, men spørgsmålet er, om det pludselig kan ændre sig, hvis den rette køber dukker op, eller hvis Erik Skjærbæk og den angiveligt salgsmodne Karl Peter Korsgaard Sørensen beslutter sig for, at seneste regnskab og det kommende med vilde indtægter fra Champions League er de helt rette til at gå på markedet og score et milliardbeløb på et FCK-salg.

Ejerne fejler som sådan intet, men det er trods alt påfaldende, hvordan opsplitningen af Parken Sport&Entertainment også gør det lettere at sælge fodboldklubben, end det var før.

FCM: Med Anders Holch Povlsen som ejer har FC Midtjylland en ejer med både en gigantisk pengetank og en evne til at arbejde strategisk, det måske har knebet med de seneste par år.

FC Midtjylland har stadig behov for at træffe et hav af rigtige beslutninger, hvis man igen skal måle sig med FC København, men det er svært at se for sig, hvem der skulle være bedre i Danmark og Nordeuropa. Det giver en ro plus rum til udvikling, der en dag kan blive guld værd (igen).

210588

Økonomi og strategisk position: Fordel FC København

FC Midtjylland har et godt træningsanlæg og ejerforholdene kørende for sig, men på de helt store linjer skal der begås mange fejltagelser og misses mange ture i europæiske gruppespil, hvis ikke FC København skal have en klar fordel i Superligaen.

Sponsoraftalerne er i top, man tjener gode penge på arrangementerne i Parken og skal nok finde en medinvestor en dag til at bygge om. Men den europæiske placering, et monopol på selve København, det højeste tilskuertal i Superligaen og alle de fordele, der følger med at være den rigeste klub i landets største by gør FC København interessant, også på internationalt niveau.

Med mindre FC Midtjylland får europæisk succes i adskillige sæsoner i træk a la FC Københavns ture videre fra gruppespillene, er det næsten umuligt at se for sig, at FCM får et lige så stort budget som FCK.

FCM skal håbe på at løfte Superligaen op sammen med FCK, så begge hold ryger i Champions League-kvalifikationen (med gæsteoptrædener fra FC Nordsjælland og Brøndby IF), men den maskine, FCK har skabt de tre seneste år, bliver svær at stoppe, med mindre man bommer totalt på de sportslige beslutninger, eller en ny ejer kommer til og laver ged i alt.





EKSKLUSIVT

Derfor var Zorniger til OB-kamp


Jysk brag venter – AGF har besøg af AaB

Nu indleder FC Nordsjælland foråret



Officielt: Nu får legenden chancen

Vejle Boldklub – Brøndby IF

Stor FCM-profil klarmeldt til brag mod FCK

Siet fra til AGF’s kamptrup

FC Nordsjælland – Sønderjyske



TOPNYHED

Don Ø: FCM er meget klogere end FCK


Brøndby-problemer: Målmand er skadet

Danskere kan blive holdkammerat med De Bruyne

AGF – AaB

Dansker kørt væk i ambulance



MEDIE

Købt dyrt – nu er han færdig i FC Barcelona


Mikael Uhre bomber videre i USA

Dagens Spilforslag: Grus i målmaskiner i München

Barcelona slår bundhold

Var Superliga-profil – i dag bomber han som amatør

Superliga-veterans opråb: Godt med ældre spillere


TIPSBLADET SPECIAL

Her er de 12 spillerbudgetter i 1. Division


Roser Brøndby-spiller: Jeg elsker hans intensitet

Disse Superliga-klubber er til salg

Nej, nej, nej! Dansker dropper i Chelsea-nedtur

Kæk Delaney: Neestrup kan gemmes i vasketøjskurv



Storroser Dorgu og sviner Højlund: Han er håbløs!

Jakob Michelsen ser FC Midtjylland-angriber an

Arsenal skuffede gevaldigt mod West Ham

‘Jeg vil bare blive verdens bedste målmand’

Kurs mod Europa-eventyr: Bo H. vandt igen!

‘Grimme billeder’: Skadet Noah Sahsah båret ud

Sean Klaibers hemmelighed? ‘Helt fantastisk’

United får uafgjort efter vildt drama


TOPNYHED

Mikkel Damsgaard ustoppelig: ‘En magiker’


Hermansen kogte over af frustration: Et godt tegn

Stærk FCK-trup klar til kæmpe kamp

FCM forlænger med kæmpetalent

Skabte panik før dansk kæmpe-kamp

Lyngby-cheftræner utilfreds med exit

Hvide lamper: AGF har udsolgt i stadion-premiere

Dommer straffes for at bede Messi om autograf

Afsløring: Lang kontrakt til FCM-komet

Bizart: Angriber flået ud efter scoring

– Det er klart, at stemningen ikke er fantastisk

– Det er bare fucking svært!

Ikke sket i 30 år

Amorim beklager: En misforståelse med Eriksen

Vild Superliga-transfer: ‘Det glemmer jeg ikke’

‘Chido Obi-Martin var usynlig i længere perioder’

Dagens Spilforslag: Griffe kan drille trætte Inter

Damsgaard-show nedlagde Hermansen og co.

– Det er pisseirriterende

– Det vil være super skuffende!

26 minutter i Superligaen: Jeg har en god kontrakt

OB skuffer fælt

Lyngby og Randers i tåget nulløsning