Helt specielt transfer-luk: Kæmpe konflikter og gratis spillere
Foto: Getty Images
Superliga

Helt specielt transfer-luk: Kæmpe konflikter og gratis spillere

Der er stor sandsynlighed for, at afslutningen på transfervinduet kommer til at byde på helt nye scenarier.

Mandag 1. februar er transfermarkedets sidste dag i denne omgang, og der er lagt op til en ganske speciel deadline-day, hvor der på trods af corona-klemte klubber på det økonomiske plan alligevel sagtens kan komme gang i klubskifterne.

Dog kan det med samme siges, at der næppe kommer til at ske mange af de helt vilde handler med astronomiske transfer-beløb, da markedet og klubberne i den grad er pressede.

Alligevel vil der uden tvivl være klubber, der efter mandag kan skyde sig ind blandt vinderne af transfervinduet, da der sagtens kan komme til at ske ting og sager alligevel.

Eksempelvis vil der være masser af brandvarme spillere, der hellere end gerne vil søge et skifte til en større liga og klub netop nu - imens spillerens klub langt hellere vil vente til et forhåbentlig åbent samfund -,og dermed udsigt til at kunne prissætte højere -  når sommerens transfervindue har lukning med udgangen af august 2021.

Omvendt vil mange klubber i det aktuelle transfervindue sidde til de sidste timer med et ønske om at få luget ud i truppen og dermed lønningerne - også selv om den eneste løsning kan være rent faktisk af forære spillerne væk gratis.

Hvorfor og hvordan tingene ganske interessant hænger sammen forklarer Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen øverst i videoen.