Selvom SønderjyskE utvivlsomt havde deres vanskeligheder i onsdagens pokalkamp mod Lyngby, så endte det alligevel med, at sønderjyderne gik videre til kvartfinalen, da det blev til en 2-1-sejr efter forlænget spilletid.
Efter første halvleg, hvor stillingen var 1-1 blev det da også til en stor overhaling i pausen fra cheftræner Glen Riddersholm, fortæller Johan Absalonsen i et interview med JydskeVestkysten.
Læs også:Optakt: SønderjyskE - Randers FC
- Det var ikke godt. Det var en skidt præstation. Vi fik en velfortjent sviner i pausen. Vi bliver reddet af en enmandshær oppe foran, lyder det fra SønderjyskE-spilleren.
Det er desuden også noget, som Riddersholm selv husker, og han kalder de første 45 minutter af opgøret for både 'miserabel' og 'forfærdelig'.
Læs også:Glen Riddersholm om pokalsejr: En miserabel fodboldkamp
I den forlængede spilletid var det indskiftede Stefan Gartenmann, som stod for den afgørende scoring seks minutter før, der ville have stået straffesparkskonkurrence på programmet for de to mandskaber.
Dermed er Haderslev-klubben stadig i spil til at gentage sidste sæsons triumf, og denne gang vil vinderen af pokalturneringen blive sendt direkte til Europa League-kvalifikationens playoff-runde, og dermed vil man være sikker på minimum deltagelse i den nye Conference League.
Næste opgave for SønderjyskE er mod Randers i Superligaen, som er deres sidste kamp inden vinterpausen.
Læs også:SønderjyskE-chef: Et stort mål at forsvare pokaltitlen
Læs også:SønderjyskE-chef kræver mere af topscorer
Læs også:Glen Riddersholm har dommen klar over Brøndbys trup-sammensætning