Helenius: Egoist på den rigtige måde

Nicklas Helenius er tirsdag blevet solgt fra AaB til Premier League-klubben Aston Villa. 

Tipsbladet tog i marts en god snak med Nicklas Helenius om udviklingen i AaB og drømmen om en dag at spille netop i den bedste engelske række, Premier League. 

Får hele historien her

Bragt i Tipsbladet 27. marts 2013 

21-årige Nicklas Helenius fra Svenstrup ved, hvad han kan og ikke kan. Det samme gør klubber fra adskillige europæiske lande, der har kig på de 195 cm og 85 kilo tunge angriber, der har scoret regelmæssigt for AaB i halvandet år. Angriberen fortæller her, hvordan han har udviklet sig fra reservespiller til Superliga-profil, fra midtbanespiller til angriber og hvorfor hans selvtillid bliver forvekslet med arrogance.

David Trezeguet er 190 cm høj. Tysklands EM-vinder stjerne Oliver Bierhoff er 191 cm. Det samme er Tyrkiets ikon Hakan Sükür.

Evertons legendariske Duncan Ferguson er 193 cm. 

Og Nicklas Helenius fra AaB rager 195 cm i vejret.

Føj dertil et godt stykke over 30 seniormål, en fødselsattest dateret 1991, A-landskampe for Danmark og du har et angriber-CV, som AaB’s snart forhenværende sportsdirektør Lynge Jakobsen bør klemme et pænt millionbeløb ud af til sommer, når Nicklas Helenius har et år tilbage på sin kontrakt. Og det er fuldt ud berettiget fra et sportsligt og finansielt synspunkt.

For Nicklas Helenius er hurtig, han kan afdrible modstandere, han er en særdeles kølig og hårdtsparkende afslutter sin alder taget i betragtning, og så er han rigtig god til at rykke sig fri og scorer pragtmål fra distancen.

Der er bare en hage. 

Det kan godt være, at Nicklas Helenius er højere end de kummefrysere af nogle hovedstødsstærke angribere, vi opremser i indledningen på denne artikel. Men hvor mange hovedstødsmål har du set Nicklas Helenius score i Superligaen?

Rigtigt. Ingen. 

”Jeg bliver aldrig en boksspiller, der går op mellem to forsvarsspillere og header den ind. Jeg kan blive bedre til mine løb i feltet og snitte den ind med hovedet, jeg kan blive bedre i timingen med kantspillerne. Men bare at stige op og heade den ind, det bliver nok aldrig naturligt for mig,” siger Nicklas Helenius.

”Med U/21 har jeg prøvet, for eksempel i Serbien og Makedonien, hvor de aldrig har set mig før, at modstanderne tror jeg er enormt god til at heade. Det er min hurtighed, der er min styrke, og det overrasker dem, fordi jeg er så lang. Det overrasker også, at jeg er så god med fødderne. Jeg har altid set mig selv sådan, som en der skal med i spillet og afslutte med fødderne,” siger Nicklas Helenius. 

Højeste mand tog hjørnespark
Til Nicklas Helenius’ held opvejer spilforståelsen og evnerne med fødderne så rigeligt den manglende farlighed i luftrummet.

Forkærligheden for at bruge fødderne frem for hovedet havde Nicklas Helenius med sig, da han som 13-årig tog fra Svenstrup-Godthåb et kvarters kørsel syd for Aalborg til Drenge-holdet i AaB.

På det tidspunkt var han begyndt at skyde i vejret, men det var langs jorden – og på midtbanen, ikke i angrebet – at Nicklas Helenius markerede sig.

”Jeg stod tit alene på Godthåb Stadion og sparkede på mål. Jeg har altid kunnet sparke hårdt, og har altid afsluttet langt udefra. Dengang kunne målmændene ikke altid nå overliggeren, især da vi spillede Drenge og yngre. Jeg kunne sparke bolden op på midten allerede da jeg var 11 år,” siger Nicklas Helenius.

”Da jeg kom ind til Aalborg sparkede jeg hjørnespark, selv om jeg var den højeste spiller. De syntes, at jeg sparkede den helt præcist ind i hovedet på mine medspillere. De vidste, at headning og det at have modet til det ikke var naturligt for mig. Det mod har jeg nu, og nu skal jeg så lære at blive spændstig, når jeg kommer op i duellen,” siger Nicklas Helenius.

I juni 2008 var AaB’s sportsdirektør Lynge Jakobsen ved at gøre holdet klar til Champions League. Og så skrev AaB kontrakt med seks ungdomsspillere.

Fem af dem spiller i dag divisionsfodbold eller er helt stoppet med topfodbold. Og den sjette er Nicklas Helenius. Men det var ikke fordi, at Helenius fra starten var et hit. Tværtimod var AaB’s daværende ynglingetræner Jacob Larsen og ungdomschef Poul Erik Andreasen efter angriberen.

”De var ikke helt tilfredse med mig og sagde, at de lidt havde fortrudt min kontrakt. De synes ikke, jeg gjorde det godt nok,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg synes, det var ævl, jeg blev dælme sur. Det var Poul Erik [Andreasen, AaB’s ungdomsansvarlige] og [daværende U/19-træner] Jacob Larsen, jeg mødtes med sammen med mine forældre. Jeg ville vise dem, for jeg syntes ikke, at det passede. Jeg fortsatte, som jeg var, jeg ville vise dem. Jeg vidste inde i mig selv, at det nok skulle gå. Så blev jeg topscorer i Ynglingeligaen året efter. Jeg lod fødderne tale,” siger Nicklas Helenius.

I maj 2010 fik Helenius debut på Superliga-holdet i sidste spillerunde, hvor gæsterne HB Køge for længst var rykket ned.

I september samme år var AaB på vej ud i stormvejr, Magnus Pehrsson blev fyret som cheftræner, og da Kent Nielsen tog over, scorede Nicklas Helenius sit første Superliga-mål mod AC Horsens og scorede i oktober og november fire mål på tre uger.

Men AaB var på vej ud af Superligaen med en bundplacering i vinterpausen. Så med hjælp fra private investorer hentede AaB Morten t t ”Duncan” Rasmussen, Thomas Augustinussen og Kayke Rodrigues.

”Så hentede de jo ”Duncan”. Jeg kom helt ud af den, jeg forstod det ikke. Jeg havde lavet fem mål, så hvorfor skulle jeg ikke spille? Men det var ”Duncan” og Jeppe, det var rutinen, der talte. Jeg forstod det ikke helt. Jeg gjorde, hvad jeg kunne og scorede ikke i det halve år. Jeg fik kun 15-20 minutter per kamp,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg tænkte: ”Det her, det gider jeg ikke bruge tid på.” Jeg forstod det ikke, jeg havde scoret fem mål og gjort det godt. Jeg mente, at jeg kunne gøre forskellen og være med til at redde klubben,” siger Nicklas Helenius.

Skal være selvisk 
Nicklas Helenius tror meget på sig selv og sin fremtid i fodbold. Han er ærgerrig, og under interviewet henviser han flere gange til specifikke aktioner i sine kampe, også dem der ligger langt tilbage i tiden. Nicklas Helenius tænker og lever fodbold, og det har allerede ført ham langt i karrieren her en måned før han fylder 22 år. Den høje, kortklippede angriber tager det nært, når han spiller skidt, og det ramte ham meget hårdt, da han røg ud af startopstillingen i foråret 2011. Mantraet om, at angribere vurderes på antal mål, har Nicklas Helenius efter eget udsagn haft helt inde på kroppen,og derfor har han det fint med at være selvisk, hvis det giver ham – og holdet – succes.

”Jeg tænker meget på mig selv og mit eget spil. Jeg har det bedst, når jeg kan sige, at jeg har spillet en god kamp. Da vi vinder i Horsens har jeg det af helvede til, for jeg havde spillet en elendig kamp. Der gik mange ting galt. Jeg havde en uge til at tænke op til Randers-kampen, hvor jeg havde en af mine bedste kampe, og vi vandt 1-0. Det synes jeg viser mental styrke. Jeg fik meget skældud for den kamp, men jeg tænkte fuck det og viste, hvor meget jeg betyder for holdet,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg synes ikke, at man skal være lidt egoistisk, man skal være det meget. På den rigtige måde. Da jeg spillede Søren fri mod Esbjerg i de sidste sekunder af 1. halvleg, stod jeg helt fri, da han afsluttede. Men jeg forstod ham. For jeg havde også afsluttet, hvis jeg havde haft bolden inde i feltet. Det gider jeg ikke engang skælde ham ud for. Jeg sagde bare til ham: ”Så du, hvor fri jeg var?” Han svarede ja. ”Jeg havde gjort det samme,” sagde jeg til ham. Du bliver bedømt på, hvor mange mål du laver. Og det synes jeg er forkert. Du skal også se på hvad angriberen ellers gør for holdet,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg vil prøve det umulige, lave noget lækkert. Det er derfor, jeg scorer flotte mål, og det skaber chancer for mine holdkammerater. Det ligger til mig. Jeg synes, man skal være egoist på den rigtige måde. Kommer jeg til en 50-procents chance, så tænker jeg først afslutning, selv om jeg har en fri holdkammerat ved siden af mig.”

Læs resten af historien på næste side 

Selvtillid polariserer meningerne
Selvtilliden er central for angribere, og det gælder i høj grad for Nicklas Helenius. De dårlige kampe forsøger angriberen af erfaring ikke at høre mere om hos venner og i medier, for det irriterer ham at blive mindet om en dårlig præstation. Den 21-årige angriber beskytter og nærer sin selvtillid, og det er ikke altid populært i Nordjylland.

”Når jeg har haft en dårlig kamp, så gider jeg ikke se eller læse noget. Så er jeg ligeglad med, hvad folk mener om mig. Så snakker jeg med mine trænere, og meget med min far. Jeg har det ad helvede til, når jeg har spillet en dårlig kamp. Jeg kan bruge resten af dagen og ikke sove om natten, hvis jeg virkelig føler, at jeg har haft en skidt kamp,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg tager nemt kritik til mig, og nogle gange gør jeg det for meget. Men jeg synes, jeg har lært at bruge det rigtigt på banen, når jeg er sur eller ked af det. Så viser jeg, at man tog fejl,” siger Nicklas Helenius.

”Enten kan man lide mig, fordi jeg skiller mig ud, eller også kan man ikke lide mig. Det er enten eller. Jeg er min egen, tror på mig selv, og har nogle gange attituder, der viser, at jeg er god. Jeg vil gerne være god, være den, man lægger mærke til, stjernen. I Nordjylland skal man nok blive holdt nede, Janteloven lever, man skal ikke tro, man er noget. Det er for københavneragtigt,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg synes ikke, at jeg er hævet over andre, men når jeg gør det på banen, synes jeg, at jeg gør en forskel for AaB. Jeg bliver pillet ned nogle gange, og det forstår jeg ikke helt, for jeg er bedst, når jeg er t t oppe på en lyserød sky. Rammer jeg mit niveau, så er jeg noget. Jeg gør en kæmpe forskel. Så har jeg et kæmpe talent. Men jeg er også bevidst over det, når jeg ikke gør det godt. Og det synes jeg, at folk glemmer. Jeg tænker selv over det, når jeg ikke gør det godt,” siger Nicklas Helenius.

Nicklas Helenius er anderledes indrettet end ældre AaB’ere som anfører Thomas Augustinussen, Rasmus Würtz og Jeppe Curth, der efter mange år i det nordjyske rampelys er vant til at håndtere opmærksomheden og som det naturligste i verden taler med journalister, AaB-fans i skolealderen, sponsorer og alle de andre, der er interesseret i Nordjyllands fodboldhold.

Nicklas Helenius er venlig og forsøger at snakke med alle, men han er af natur et mere tilbageholdende menneske, og det kommer ikke til at ændre sig væsentligt fremover, tror den 21-årige AaB-spiller. Den tilbageholdenhed er ikke lige populær alle steder i Nordjylland, føler Helenius.

”Jeg synes, at nogle har været jaloux over, hvad jeg har lavet. At jeg er og virker arrogant,” siger Nicklas Helenius.

”Spørg alle mine kammerater, de siger det stik modsatte. ”Han er bare sådan, han tror så meget på sig selv. Sådan er han bare. Han kan være lidt smart i sine kommentarer.” Jeg vil det bedste for mine venner og dem, jeg kender. Men jeg er ikke en, man nemt kommer ind på. Som bare bliver venner med alle. Der tror jeg, at folk har en skidt mening om mig. At jeg kan virke arrogant. Jeg er et meget privat menneske, så folk får ikke alt af mig. Og det kan gøre, at jeg virker arrogant. Men dem jeg åbner for, for dem vil jeg gøre alt,” siger Nicklas Helenius.

Drømmen om Premier League
En, som Nicklas Helenius har åbnet op for, er agenten Mads Bach Lund.

Bach Lund er i dag ansat af den hollandske agentvirksomhed SEG International, der blandt andet har Robin van Persie og Thomas Vermaelen som klienter, og som af naturlige årsager har særdeles gode kontakter rundt om i Europa og især i Holland. Samarbejdet mellem Bach Lund og Helenius har eksisteret i fem år, siden Helenius fik sin ungdomskontrakt i Champions League-sommeren i 2008, og sammen har Helenius og Mads Bach Lund en klar plan for, hvordan angriberens kommende år i topfodbold skal ende med en Premier League-kontrakt.

”Han var en, jeg kunne stole på, og det var meget vigtigt. Jeg føler, han vil det bedste for mig. Vi mødes rimelig tit, Mads og jeg. Han ved, at jeg er en spiller, der har brug for det. Vi har et godt venskab, og sådan noget kan være både et plus og et minus, men jeg synes, at det i dette tilfælde kun er et plus. Vi har åbnet meget op for hinanden,” siger Nicklas Helenius.

”Han og jeg ved, at min drøm er at komme til at spille i Premier League en dag. Men det er ikke det næste, jeg skal. Jeg skal nå en række andre delmål i min karriere, før jeg engang langt ude i fremtiden når det store mål. I dette halvår skal jeg meget gerne nå 15 mål. Det er også et stort mål for mig at have et godt bundniveau, hvor jeg kan hjælpe mine holdkammerater, hvis jeg ikke selv scorer. Det vil også gøre mig mere klar til udlandet,” siger Helenius.

Planen hedder en klub i Holland, Tyskland eller Belgien, og det ligger så fast, at Helenius og Mads Bach Lund både sidste sommer og i januar uden større tøven sagde nej til hvad der utvivlsomt havde været en pæn millionindtægt til angriberen og et fedt honorar til Bach Lund.

”Jeg havde nok muligheden for at komme til Sporting. AaB sagde nej, jeg sagde også selv nej, men et eller andet sted havde jeg måske muligheden, hvis jeg ville,” siger Nicklas Helenius.

”Det føltes ikke rigtigt. Jeg ville ikke have det godt uden for banen, jeg ville være for alene og have langt hjem. Jeg har ikke fortrudt det i dag, jeg tror, Sporting er på den tredje træner nu,” siger Nicklas Helenius, der gennem Bach Lund har fået seriøse følere fra flere klubber end Sporting og Fenerbahce.

”Det har flere klubber gjort. Jeg er målbevidst og er sikker på, jeg nok skal nå mine mål. Belgien kunne jeg også tage til, ligesom Holland og Tyskland. Der er ikke så langt hjem til Danmark, og kulturen mere om Danmark end nogen andre steder. Det er også derfor, jeg siger nej til Tyrkiet. Trabzonspor spurgte, og der har været flere. Det er slet ikke mig. Hvis jeg ikke har mavefornemmelsen, så har jeg det godt i AaB. Det er Mads og jeg enige om. Han gider ikke engang ringe, hvis der kommer noget fra et sted, som jeg har sagt, at jeg ikke vil til,” siger Nicklas Helenius.

Men kan Nicklas Helenius klare sig i et større udland, hvor kravene vil være mærkbart større? Helenius nævner selv, at han stiller en del krav til sine omgivelser, og det er jo ikke sikkert, at trænere og sportsdirektører er lige så fleksible i en større hollandsk og tysk klub, som Kent Nielsen, Poul Erik Andreasen og Lynge Jakobsen er det i Aalborg.

”Det er en styrke, at jeg tror på mig selv. Jeg kan nemmere klare mig. Jeg har haft modgang og vil nemmere kunne klare det i udlandet, end hvis alt bare havde kørt på skinner for mig. For det har det overhovedet ikke, det har været hårdt arbejde hele vejen,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg har det godt med at være alene. På den måde er det fint at komme afsted. Jeg vil have kammerater, der kommer for at besøge mig, og jeg er indstillet på, at jeg får meget tid alene. Jeg er fodboldspiller. Det er et 24 timers job. At spise og sove rigtigt. Det er det, jeg vil, og det er jeg indstillet på,” siger Nicklas Helenius.

”Jeg har hævet mit niveau hver gang, jeg har prøvet noget nyt. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det igen, når jeg kommer til udlandet, også selv om det bliver sværere i tempo og teknik. Der er klubber, der er interesserede, og hvorfor skulle jeg ikke kunne hæve mig igen og nå mit store mål derude i sidste ende,” slutter Nicklas Helenius.