Da William Kvist i april 2023 trådte ud af bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment, der er selskabet bag fodboldklubben FC København, lød det fra daværende formand Allan Agerholm, at man nu skulle finde en ny fodboldfaglig kapacitet til bestyrelsen.
Det er endnu ikke sket. I starten af 2024 overtog Henrik Møgelmose tjansen som bestyrelsesformand, og piben har fået en anden lyd.
– Jeg har ikke en ambition om, at der skal en ren fodboldfaglig kompetence ind i bestyrelsen. Det er fint, hvis der kommer en kompetence ind, som har forstand på fodbold, men vedkommende er altså også bestyrelsesmedlem i et selskab, der ejer et vandland, en udlejningsforretning og som har en stor en hospitality-forretning i Parken, siger Henrik Møgelmose.
– Det er lige så vigtigt, og det er jo interessant, at jeg får spørgsmålet om fodboldkompetencer. Hvis jeg nu skal være lidt provokerende, kunne jeg sige; hvorfor er der ikke nogen, der spørger, hvor er jeres vandlandskompetencer? Hvor er jeres hospitality-kompetencer?
I mange år sad Niels-Christian Holmstrøm i Parkens bestyrelse og bidrog med sin fodboldviden. Ud over han selv havde været aktiv spiller, havde han i mange år også været sportsdirektør i klubben og for en kort periode også træner.
Holmstrøm trådte i 2019 ud af Parkens bestyrelse, men kort efter tiltrådte William Kvist, efter han havde lagt støvlerne på hylden. Han stoppede så i 2023, og siden har der ikke været én med direkte fodbolderfaring.
– Jeg mener, at med den sammensætning, vi lige nu har i bestyrelsen, så er vi i stand til at håndtere de segmenter, vi har i forretningen, herunder også fodbolddelen. Jeg bliver ikke ved med at købe præmissen om, at der ikke er fodboldkompetencer, siger formand Henrik Møgelmose.
– Jeg har ikke været professionel fodboldspiller, jeg har ikke været træner, men jeg har siddet i den her bestyrelse i 14 år og arbejdet med FCK i alle årene, så jeg synes nok, at vi har kompetencerne til også at drive fodboldklubben. Det synes jeg også, at vi har vist med de resultater, der er skabt både sportsligt og transfermæssigt.
Formanden understreger, at bestyrelsens opgave er at tegne den overordnede ledelse og strategi, der arbejdes efter. Og at man naturligvis ikke blander sig i den daglige drift.
– Vi skal ikke have en bestyrelse, der blander sig i, om det sportsligt skal være spiller X eller Y, der købes. Den økonomiske del skal vi have en holdning til, men det skal være den sportslige sektor, der siger til os, at det skal være den angriber og den målmand, vi skal have.
– Man risikerer i modsat fald, at den sportslige ledelse føler, at de får slået benene væk under dem. Der skal vi ikke hen. Vores opgave er at sikre, at vi har den rigtige sportslige ledelse, siger Henrik Møgelmose.
Netop hvordan den sportslige ledelse ser ud blev aktuelt, da daværende sportsdirektør Peter Christiansen i forsommeren 2024 røg til Wolfsburg i den tyske Bundesliga.
Da det skete, var det bestyrelsens opgave at finde ud af, hvem der skulle erstatte Peter Christiansen. Man endte med at kigge internt og forfremme Sune Smith-Nielsen, der inden da havde været udviklingsdirektør i FCK.
– Der findes rigtig dygtige rådgivere til at hjælpe os med eksempelvis at finde den nye sportsdirektør. Det er ikke anderledes, end at når en anden virksomhed mister en topchef, så findes der en headhunter, der hjælper med den efterfølgende proces, og det var det samme, vi gjorde, siger Møgelmose.
/ritzau/
Tæt duel: Brøndby-stjerne vinder Det Gyldne Bur
FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’
Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga
FCK skal møde Tysklands ‘Sir Alex’
Storspillende dansker har Messi-drøm
Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd
Far lønforhandlede med søn
Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger
– Jeg vil aldrig sige nej til Brøndby-skifte
Peter Schmeichel gik amok
Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper
Monstersalg: FCK-boss blæst bagover
I centrum før Brøndby-kamp – nu er den gal igen
Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud
Langtidsskadet dansk stortalent forlænger til 2028
Hård kritik af Rasmus Højlund
Eksperter i chok: FCK køber én til denne position
Drømmer om at leje German Onugkha
Pludselig dukkede Braithwaite op – så jublede de
Bullseye: ‘En fuldstændig fænomenal transfer!’
Her er FCK’s modstander i Conference League
Spotpris: Så billig er Superligaens bedste spiller
Kasper Dolberg melder klart ud om transfer
Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub
13 skarpe til lørdagens Tips 13
Vildt sympatiske Schmeichel hyldes: ‘Uhørt klasse’
‘AC’ forventes at få comeback i Saudi-Arabien
Dansker tæt på 10. klubskifte i Italien
Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’
Lurer på Brøndby-stjerne: ‘De skal slå til nu’
Farvel til Brøndby-legende: Jeg var så uheldig
Amorim om United-stjerne: Han er vred på mig
Roser Mark Strudal: ‘Han er et fedt menneske’
Karakterer: En vanvittig genistreg, Viborg!
Fanklubben: Tidl. OB’er ville passe perfekt i AaB
Björn Wesström fyret
Karakterer: Enmandshær – sikke en åbenbaring
Hylder Bo Henriksen: Vanvittigt hvis det ikke sker
Afsløring: SL-rivaler er vilde med AaB-kaptajn
Milliongave til dansk klub
Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning
Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen
FCM trækker storklub i Youth League
AaB-chef er rasende over rødt kort!
Afslører planen for Mileta Rajovic
– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov
FC København sælger midtbanespiller
I svime over Thomas Frank: Deres vigtigste våben
Fyret tirsdag: ‘Har allerede fået henvendelser’
Spillede for ærkerivalen, nu er han ansat i FCM
Karakterer: Han ligner et fejlskud, AaB