Video : Tipsbladet
Superliga

Hattrickhelten Schwartz sender Silkeborg videre i vildt og langt drama

Silkeborg var tæt på at forlænge sin nedtur med endnu et nederlag, men topscorer Ronnie Schwartz ville det anderledes og hældte selvtillid i Silkeborg-tanken med et pokalavancement.

Det var lige ved at gå galt, men fredag aften formåede Silkeborg IF at få en sjælden sejr, da Superliga-holdet gik videre i Sydbank Pokalen med en 4-3-sejr over 1. divisionsholdet FC Fredericia efter et 120 minutters drama.

Læs også:Superligaens bedste: AaB og Lucas Andersen er i spidsen

Det var FC Fredericia fra NordicBet Ligaen, der allerede tidligt i kampen lagde an til et avancement. Med to mål efter kun lidt mere end 20 minutter bragte Anders Holvad FC Fredericia på 2-0, men Silkeborg formåede at komme på omgangshøjde med et mål lige før pausen af Filip Lesniak og et mål ved topscorer Ronnie Schwartz efter en time.

Kort før den ordinære spilletid løb ud var FC Fredericia igen på pletten med et mål, der så ud til at skulle skaffe dem avancement, men dybt, dybt inde i overtiden dukkede Ronnie Schwartz igen op. Denne gang med en udligning til 3-3, der skaffede en ekstra halv times spilletid i regnen i Fredericia.

Læs også:Silkeborg-målscorer: Små fejl gør, at vi igen står uden point

I den forlængede spilletid var det så igen, igen, igen Ronnie Schwartz der viste prøver på skarpheden med en 4-3-scoring, der noterede ham for et hattrick og endte med at skaffe Silkeborg IF videre i Sydbank Pokalen.

Læs også:Marcondes åbner sin målkonto i FCM-sejr over bundprop

Læs også:Bedst og værst: Marcondes-kasse og Alves-selvmål var nok for sløsede FCM