Video : Tipsbladet
Superliga

Harry Kane header Tottenham på førstepladsen

Tottenham vandt 1-0 ude over West Bromwich og stryger helt til tops i den bedste engelske fodboldrække.

Tottenham er lige nu på førstepladsen i Premier League.

Angriberen Harry Kane stod for det enlige mål for Tottenham, som søndag vandt 1-0 ude over West Bromwich Albion.

I den uhyre tætte række og topstrid topper Tottenham med 17 point efter 8 kampe. Southampton er toer med 16 point.

Læs også:Engelsk medie: Højbjerg trækkes ud af danske landskampe

Senere søndag kan Tottenham blive vippet af duksepladsen, når Leicester og Liverpool har spillet deres respektive kampe.

Der skulle gå 88 minutter, før Tottenham og Kane fandt vej til målet i søndagens kamp.

Højrebacken Matt Doherty sendte et indlæg mod feltet, og Kane steg til vejrs og snittede med hovedet bolden over i det lange hjørne.

Læs også:Guardiola og Klopp forventer andre engelske titelbejlere

Flere mål blev der ikke scoret i opgøret.

West Bromwich har fortsat ikke vundet, men bundholdet har dog hentet tre point i otte kampe.

/ritzau/

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Thomas Frank kan miste angriber til Dortmund

Læs også:Fredagens rygtebørs: Inter tilbyder Christian Eriksen til Serie A-konkurrenter

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Juventus vil stadig hente Pogba