Det er ikke nogen hemmelighed, at Kina har store planer for landets fodboldlandshold.
Med legendariske Marcelo Lippi i spidsen sigter kineserne efter VM i 2022, og for at kunne hjælpe processen på vej har man nationaliseret flere spillere. Én af dem har en fortid i Premier League.
26-årige Nico Yennaris skiftede i januar Brentford ud med Beijing Sinobo Guoan, og han fik hurtigt hældt et kinesisk navn ned over sig.
- Jeg hedder nu Li Ke, og jeg kan lide det, fortæller han til the Times.
Gennem ungdomsårene var han udtaget til flere landshold, og han spillede blandt andre sammen med Harry Kane, men nu er det i stedet Kina, han optræder for. Han havde mulighed for at stille op for Kina gennem sin mormor, men han måtte opgive sit britiske statsborgerskab, da Kina ikke accepterer dobbelt statsborgerskab.
Nu har han spillet fire landskampe for Kina, og det har givet ham stjernestatus på gaderne.
- Jeg kan ikke gå nogle veje uden, at der er nogen, som spotter mig og vil have et billede, siger han.
Foruden Nico Yennaris har Kina også fået øjnene op for Tyias Browning og John Hou Saeter, som henholdsvis har en fortid i Everton og Norwich, og de nu begge skiftet til kinesiske klubber.