Har erfaring fra Barcelona: Brøndby kaprer træner i FC Nordsjælland
Foto: Getty Images
Superliga

Har erfaring fra Barcelona: Brøndby kaprer træner i FC Nordsjælland

Brøndby har hentet den spanske træner Marc Cebrian Clavera til klubben fra FC Nordsjælland.

Den spanske træner Marc Cebrian Clavera har siden 2017 været i FC Nordsjælland, men denne vinter skifter han arbejdsgiveren ud med Brøndby, hvor han nu skal være U13-træner og arbejde med spillerne på klubbens Masterclass.

Rollen i Brøndby kommer til at hedde Head of Individual Coaching.

Læs også:Transferplanen: Brøndby gør sig overvejelser om forsvaret

I løbet af trænerens karriere har han blandt andet været arbejdet for FC Barcelonas akdemi, og han har været i klubbens afdelinger i både Den Domimikanske Republik og siden i den danske udgave i Ballerup, og det betyder noget for ham at vende tilbage til en større klub. Det fortæller han i et interview med Brøndby-fanmediet 3point.dk.

- Jeg vil gerne opleve at arbejde for en stor klub igen. Jeg har lyst til nye udfordringer, og positionen som Head of Individual Coaching er en stor én, hvor jeg vil komme til at arbejde med alle spillerne på akademiet, siger Clavera.

Læs også:Avis: Brøndby-profil tilbudt ny aftale - overvejer at forlænge

Han peger i den forbindelse på, at Brøndby både er store i Danmark og i udlandet med mange fans, som elsker klubben.

Clavera nåde at være assistenttræner på U19-holdet i FC Nordsjælland, ligesom han har været cheftræner for både U13 og U15-holdet.

Han kommer med skiftet til Brøndby til at blive genforenet med Carsten V. Jensen, som er sportsdirektør i Brøndby i dag, og han kom ligeledes fra FC Nordsjælland, hvor han var i en lignende rolle.

Læs også:Brøndby henter ombejlet stortalent for snuden af FC København

Læs også:Ny kort kontrakt til Frederiksen: Derfor blev det sådan igen

Læs også:Brøndby forlænger med Niels Frederiksen