Video : Tipsbladet
Superliga

- Han ville ikke have noget med Gaaei at gøre

Anton Gaaei slagtes af den danske ekspert Kenneth Perez efter en dårlig præstation søndag.

Anton Gaaei har netop haft en skrækkelig uge. I torsdags var han ikke imponerende i Ajaxs remis mod Marseille. Søndag blev ondt så værre, da danskeren lavede to kostelige fejl i hollændernes rivalopgør mod Feyenoord, før han blev flået ud efter 30 minutter.

Den præstation udløser kras kritik fra danske Kenneth Perez, der er ekspert hos hollandske ESPN.

- Så mine danske forbindelser havde trods alt ret i, at denne dreng virkelig ikke kan klare sig i Ajax. Ajax-scouten i Danmark ringede til alle for at sige: Jeg har virkelig ikke noget med det her at gøre. Folk der troede, at han var blevet skør ved at tilbyde Gaaei til Ajax, siger Kenneth Perez ifølge mediet og fortsætter:

- Han kommer fra Viborg FF. En lille klub i Danmark. Ingen går op i, om de vinder, taber eller spiller uafgjort der. Og så ankommer han pludselig til en så stor klub som Ajax. Hvad må der ikke gå igennem hans hoved lige nu... det er ikke engang sjovt.

Anton Gaaei, 20 år, kostede Ajax mere end 30 millioner kroner og har fået en femårig aftale i den hollandske storklub. Næste chance for spilletid er på onsdag, hvor Ajax møder FC Volendam. 

Søndagens kamp blev afbrudt på grund af fanuroligheder efter 56 minutter - med Ajax bagud 0-3. 

Disclaimer: Tipsbladet og Viborg FF.