Video : Tipsbladet
Superliga

Han var den mest uskarpe i hele Superligaen

OB-profil var den mest uskarpe spiller i Superligaen i sidste sæson. AaB havde den skarpeste.

Emmanuel Sabbi har forhåbentlig brugt noget af sommerpausen på træne afslutninger. Det vil OB-profilen have ganske stor gavn af.

Den 24-årige offensivspiller kan bryste sig af det lidet flatterende prædikat som Superligaens mest uskarpe spiller i den forgangne sæson. Det fremgår af Superligaens officielle performance-rapport for sæsonen.

Her har man kigget på, hvem der scorede færrest mål i forhold til spillerens Expected Goals, og Emmanuel Sabbi topper listen. OB-profilen er udregnet til at skulle have scoret 5,6 mål mere end de tre, det blev til. 

Sebastian Grønning forlod Viborg FF midt i sæsonen for at tage til Sydkorea, og da han smuttede fra domkirkebyen, var han 5,2 mål under det antal, han burde have scoret i forhold til Expected Goals. 

Nummer tre på listen er Allan Sousa, der i dette transfervindue er rykket fra Vejle Boldklub til AaB. Han lå 3,7 mål under, hvad man kunne forvente. Sousa kan passende tage ved lære af holdkammeraten Louka Prip, der scorede 14 mål i fjor. Han var 4,7 mål bedre, end han lå til på Expected Goals, og det var højest af alle i Superligaen. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.