Video : Tipsbladet
Superliga

Han kan blive Superligaens nye angrebsstjerne

Tipsbladet zoomer ind på opgøret mellem AGF og Randers FC

AGF - Randers FC 2-2 (1-1)
1-0, Tobias Bech (25.)
1-1, John Björkengren (44.)
1-2, Florian Danho (61.)
2-2, Mads Emil Madsen (79.)

Kampens bedste

AGF
Han havde hænderne fulde, Eric Kahl, med lynrappe Norman Campbell over for sig. Men svenskeren klarede det ganske fornuftigt og var også sikker på kuglen. 

Randers
Er du vimmer, en kasse fra Florian Danho i anden halvleg!  Generelt var den franske angriber her, der og alle vegne oppe foran for kronjyderne og kørte AGF’s ellers fysisk stærke forsvar over som en damptromle. 

Er det Superligaens nye angrebsstjerne? 

Kanterne skal nok lige slibes af, men han har nogle kvaliteter, der kan gøre ham til en gedigen målsluger. 

Kampens værste
Han har været brandvarm denne sæson, Simen Nordli, med fire mål og fem oplæg, men i dag fik han ikke meget ud af anstrengelserne. Nordmanden var i lange perioder totalt anonym og var ikke lige så pågående i sit spil, som han plejer. 

Kampens detalje

Florian Danho har næppe Diego Maradonas tekniske snilde, men frontløberen førte dog alligevel tankerne tilbage på den argentinske verdensstjerne, da han i første halvleg tog bolden ned med hånden og efterfølgende sendte bolden ind i rusen. ‘Guds hånd’ fik lov at stå ved VM i 86, men med med VAR i spil blev Danhos mål med rette underkendt.