Når FC Midtjylland søndag gæster Aarhus og AGF, er Mikael Anderson efter alt at dømme i startopstillingen.
AGF appellerede det gule kort, Anderson fik mod Vejle Boldklub mandag, og den appel har man fået medhold i.
Dermed er Anderson klar til opgøret mod FCM.
Mikael Anderson fik et gult kort, da kampens dommer i 0-0 opgøret mellem Vejle og AGF vurderede, at Anderson havde sendt en arm i ansigtet på Raul Albentosa.
Men det så noget teatralsk ud fra Vejls spanske stopper, der ikke rigtigt blev ramt i ansigtet, og derfor er det gule kort altså annullleret.
Det betyder, at Anderson er med mod sin tidligere klub, FC Midtjylland, på søndag, og så kan han i øvrigt også se frem til at blive buhet - læs mere om det her.