Manchester City-angriberen Sergio Agüero kan være ude i op til en måned, efter at han lørdag blev skadet i en kamp mod West Ham i Premier League.
Det oplyser Manchester Citys træner, Pep Guardiola, mandag på et pressemøde før holdets kamp tirsdag mod franske Marseille i Champions League.
Agüero måtte lørdag lade sig udskifte med et muskelproblem. Den nye skade kom bare en uge efter, at argentineren var vendt tilbage til banen efter en operation i knæet.
Læs også:Godt nydt for Hazard og Real Madrid
- Vi vidste, at han ikke var i den bedste forfatning. Når du er ude i fire eller fem måneder med en knæskade, så har du altid risiko for at få skader, når du kommer tilbage, siger Guardiola.
Han tilføjer, at Agüero som minimum er ude i ti dage, men at der i værste tilfælde kan gå op til en måned.
Ud over Agüero må Pep Guardiola også se bort fra angriberen Gabriel Jesus og forsvarsspilleren Nathan Aké mod Marseille.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Eriksen vender 'hjem'
Guardiola bekræfter til gengæld, at både Kevin De Bruyne og Aymeric Laporte er klar til opgøret i Frankrig.
Manchester City fik i sidste uge en perfekt start på gruppespillet i Champions League med en 3-1 sejr hjemme over FC Porto.
/ritzau/AFP
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Liverpool har ung stopper på radaren
Læs også:City må nøjes med uafgjort ude mod West Ham
Læs også:La Liga-præsident advarer Messi: Du skader dit ry hvis du går