Tirsdag og onsdag var de fleste af klubberne i Superligaen til coronatest, og nu har den første meldt ud, hvad prøverne viste. Det er Brøndby IF, der på klubbens hjemmeside fortæller, at alle tests var negative.
Dermed kan fodbolddirektør Carsten V. Jensen glæde sig over, at ingen af spillerne eller trænerne i klubben er smittet og dermed ville være nødt til at isolere sig.
- Som en del af protokollen for, at vi nu kan genoptage 3F Superligaen og spille kampe igen, blev vores spillertrup og trænerstab testet for COVID-19 i går. I dag har vi fået svarene, og som forventet er ingen smittet, men det er vigtigt, at vi fortsat opretholder protokollerne i vores dagligdag.
Læs også:Avis: Tilskuerløse hjemmekampe koster Brøndby mindst seks millioner
- Fodboldspillere er professionelle idrætsudøvere og var i forvejen vant til en meget struktureret og disciplineret hverdag, så vi har oplevet, at spillerne har været rigtig gode til at tage de nye retningslinjer til sig, så det nu er en mere eller mindre naturlig del af hverdagen, siger Carsten V. Jensen.
Resultaterne betyder, at alle spillere og trænere får lov til at stille op i testkampen mod Lyngby Boldklub klokken 18 torsdag aften.
Læs også:Brøndby-talent kan snart snøre støvlerne: Jeg savner fodbold så meget
Netop den kamp har Brøndby udsendt truppen til, og den byder på en god nyhed. Joel Kabongo, der ikke har været i kamp siden april 2019, er udtaget. Til gengæld er Kasper Fisker og Tobias Børkeeiet fortsat skadet.
Hele truppen ser ud som følger.
1. Marvin Schwäbe
16. Michael Tørnes
30. Mads Hermansen
2. Jens Martin Gammelby
3. Anthony Jung
4. Sigurd Rosted
5. Andreas Maxsø
6. Hjörtur Hermannsson
9. Samuel Mraz
11. Mikael Uhre
12. Simon Tibbling
14. Kevin Mensah
17. Andreas Bruus
18. Jesper Lindstrøm
19. Morten Frendrup
21. Lasse Vigen
22. Josip Radosevic
24. Joel Kabongo
25. Anis Slimane
27. Simon Hedlund
28. Anton Skipper
29. Peter Bjur
34. Andreas Pyndt
35. Jacob Rasmussen
37. Emil Staugaard
Læs også:Teskampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne
Læs også:Se billederne: FC København bliver testet for coronavirus
Læs også:Zorniger roser Yussuf Poulsen: Husker stadig, den første video jeg så med ham