Kvalifikationen til Champions League var på flere måder god for spillerne fra FC Midtjylland.
Ikke nok med at de fik mulighed for at teste sig mod de bedste spillere i verden, så gav kvalifikationen også et gangske stort økonomisk afkast i form af en julebonus.
Læs også:I en lind strøm: Brøndby-profil gik på toilettet midt i Horsens-kampen
Det skriver Ekstra Bladet i dagens avis.
Her fremgår det, at spillerne forud for Champions League-kvalifikationen fik forhandlet en aftale på plads med klubben om, hvor mange af de omtrent 200 millioner kroner en kvalifikation til det forjættede land skulle kaste af sig og derefter fordeles mellem spillerne.
Læs også:Boilesen giver FCM-kamp skylden for pointtab
Det er især de spillere, der var i aktion i kvalifikatiionskampene mod Ludogorets og Slavia Prag, der kan tage sig godt betalt. Ifølge Ekstra Bladet kunne de otte spillere, der startede inde i begge kvalifikationskampe, hæve lige i underkanten af en million kroner.
Derudover fik reserverne og indskiftere et mindre beløb af de i alt 15 millioner kroner, som kvalifikation udløste af bonus til FCM-spillerne. Der var også bonus for de to point, som midtjyderne hentede i selve gruppespillet, men ikke i samme målestok som ved kvalifikationen.
Samlet scorede spillerne en bonus på hele 18 millioner kroner.
Læs også:Superliga-kometer efter flot efterår: Drømmer om mere end top 3
Læs også:Niels Frederiksen afslører: Det skal være på plads hvis jeg skal blive
Læs også:Michelsen erkender: Der har været nogle bump